Sådan bruger du vandrestave op ad bakke og ned ad bakke (og på skrå stier)

⏱️ Anslået læsetid: 16 min

Kort svarGør stavene cirka 10 til 15 cm kortere på lange stigninger og lige så meget længere på lange nedstigninger. På skrå stier er den øverste stav kortere end den nederste. Sæt stavene foran dig op ad bakke og nedenfor dig ned ad bakke, tag hænderne ud af stropperne på trapper, sten og stenur, og hold et jævnt tempo.
Vandrer set bagfra på vej ned ad en stensat bjergsti med to vandrestave, efterårsbregner og en sø i dalen nedenfor
På denne side: Overblik
    Opsummer med AI

    Det vigtigste kort fortalt

    Ja, på en lang stigning. En udbredt tommelfingerregel er at gøre dem 10 til 15 cm kortere end din længde på flad grund, så du kan sætte spidserne foran dig på skråningen og skubbe fra, når du træder op. På korte stigninger lader du længden være og sætter bare stavene lidt længere fremme.

    Gør dem 10 til 15 cm længere på en lang nedstigning, sæt begge spidser nedenfor dig på næste trin eller lidt foran fødderne, og træd ned mellem dem. Hold vægten over fødderne i stedet for at læne dig bagover, tag kortere skridt, og lad stavene give dig ekstra balance og kontrol.

    På en sti, der skærer på skrå hen over en skråning, gør du staven på den øverste side kortere og den på den nederste side længere, så begge hænder er i nogenlunde samme højde. Vil du ikke ændre længden på et kort stykke, så tag fat lidt længere nede på skaftet af den øverste stav, og hold den nederste i det normale greb.

    Ja, men stop op, og gør det, i stedet for at justere mens du går. Bollsens foldbare modeller kan indstilles fra 115 til 135 cm. Det giver plads til at forlænge dem til en nedstigning, men lader måske ikke lavere vandrere gøre dem meget kortere til en stigning. Den teleskopiske Alpine Explorer har det største spænd, fra 95 til 135 cm.

    På en let nedstigning over græs kan stropperne blive siddende. På stejlt, stenet terræn eller trapper tager mange vandrere hænderne ud og hviler håndfladerne oven på grebene, så de hurtigt kan slippe en stav, hvis den sætter sig fast mellem to sten.

    På en flad sti handler stave mest om rytme. I samme øjeblik stien hælder, får de en anden opgave. På vej op giver de dig noget at skubbe imod. På vej ned giver de dig to ekstra støttepunkter, mens du finder fodfæste. Og på en sti, der går på skrå hen over en skråning, hjælper de dig med at holde dig i vater, når den ene fod står højere end den anden.

    Hver af de situationer fungerer bedre med en lidt anden indstilling. Denne guide gennemgår stigninger, nedstigninger, skrå stier, stejle trin og løst underlag, med en oversigtstabel, du kan vende tilbage til. Danmark har ingen bjerge, men du møder alle situationerne på bakkerne i Mols Bjerge og Rebild Bakker, på de lange trapper ned ad kystklinterne og på en vandretur i bjergene i udlandet. Er du ny med stave, så start med vores guide til, hvordan du bruger vandrestave på flade stier, og har du endnu ikke valgt et par, så læs først vores guide til, hvordan du vælger vandrestave.

    Start med den rigtige længde på flad grund

    Alle ændringer i kuperet terræn tager udgangspunkt i din normale indstilling. Stå på fladt underlag i dine vandrestøvler, hold om grebet med spidsen lige ved siden af foden, og tjek, at albuen er bøjet cirka 90°. Noter tallet på skaftet ved den længde, for du vender tilbage til det på hver flad strækning.

    Er du i tvivl om, hvor dit udgangspunkt skal ligge, har vores guide til, hvor lange dine vandrestave skal være, en højdetabel og en trin for trin-kontrol.

    Hvor meget du ændrer længden op og ned ad bakke

    Tommelfingerreglen er enkel: På lange stigninger gør du stavene cirka 10 til 15 cm kortere, så du kan sætte dem op ad skråningen og bruge dem som støtte, når du træder. På lange nedstigninger gør du dem cirka 10 til 15 cm længere, så du kan sætte dem foran fødderne uden at læne dig forover.

    Se tallene som et udgangspunkt, ikke som en fast regel. En jævn sti kræver mindre ændring end en stejl, og du finder hurtigt ud af, hvad der føles rigtigt på de bakker, hvor du plejer at gå. To vaner gør det nemmere:

    • Juster kun på lange stigninger og nedstigninger. På en kort bakke eller lavning beholder du længden og ændrer i stedet, hvor du sætter spidserne. At stoppe hvert femte minut for at pille ved stavene bryder rytmen mere end en længde, der ikke er helt rigtig.
    • Ændr begge stave lige meget. Brug skalaen på skaftet, hvis dine stave har en, så de to passer sammen. Lås derefter hver sektion helt, og test den med din vægt, før du går videre.

    Her betyder stavtypen noget. Den teleskopiske Alpine Explorer (95–135 cm) har et justeringsspænd på 40 cm, så de fleste vandrere fra 1,40 m kan gøre den kortere til en stigning og længere til en nedstigning ud fra samme udgangspunkt. De to foldbare modeller, Expedition Pro og 3K Carbon Extreme+, kan indstilles fra 115 til 135 cm og passer til vandrere fra 1,60 til 2 m. Det spænd rækker til at forlænge dem på de fleste nedstigninger, men ligger din flade indstilling allerede tæt på 115 cm, er der ikke meget plads tilbage til at gøre dem kortere til en stigning. Så tager du i stedet fat lidt længere nede på staven på de stejle stykker. Vores sammenligning af foldbare og teleskopiske stave gennemgår de øvrige fordele og ulemper.

    Op ad bakke

    På en stigning sætter du stavene foran dig i stedet for ved siden af dig, så du kan skubbe dig op og løfte den anden fod. Den grundlæggende rytme med modsat arm og modsat ben er den samme. Det er kun placeringen, der flytter sig fremad.

    1. Gør begge stave kortere til en lang stigning.
    2. Hold hænderne i stropperne, ført op nedefra, så du kan skubbe gennem stroppen uden at klemme hårdt om grebet.
    3. Sæt hver spids lidt foran den forreste fod, på fast underlag.
    4. Skub ned og bagud gennem staven, når du træder op, og før den så frem med det næste skridt.
    5. Tag kortere skridt, og find et tempo, du kan holde. Et jævnt tempo på en lang stigning er bedre end korte spurter og mange pauser.

    På meget stejlt terræn skifter nogle vandrere til at sætte begge stave i samtidig og så træde op mellem dem. Det går langsommere, men det kan føles mere stabilt på en skråning, hvor rytmen med én stav ad gangen bliver ved med at glide.

    Ned ad bakke

    På en nedstigning sætter du stavene nedenfor dig. En udbredt teknik er at hvile hænderne oven på grebene, sætte stavene nedenfor trinnet, lægge en del af vægten over på dem og træde let ned. Det giver dig to ekstra støttepunkter, mens fødderne finder det næste sted at stå.

    1. Gør begge stave længere til en lang nedstigning.
    2. Sæt spidserne lidt foran fødderne eller på trinnet nedenfor.
    3. Træd ned mellem eller lige bag stavene, og hold vægten over fødderne i stedet for at læne dig bagover ind i skråningen.
    4. Bøj benene let, og hold skridtene korte. Korte skridt giver dig mere kontrol end lange skridt på en stejl sti.
    5. Kig to eller tre skridt frem, så du kan vælge, hvor stavene og fødderne skal hen.

    På lange nedstigninger, for eksempel på vej ned fra en top på en vandreferie i Alperne eller de norske fjelde, er det fristende at sætte farten op, når målet er inden for synsvidde. Det er som regel netop der, man bliver sjusket med fodfæstet. Hold den samme jævne rytme hele vejen ned i dalen.

    Skrå stier: én stav kortere, én længere

    En skrå sti er enhver sti, der skærer hen over en skråning, så terrænet er højere på den ene side end på den anden. Har begge stave samme længde, skubber den øverste stav hånden op mod skulderen, og med den nederste må du strække dig.

    På en lang skrå strækning gør du den øverste stav kortere og den nederste længere, indtil begge hænder er i nogenlunde samme højde. Når stien drejer, og skråningen skifter side, bytter du om på indstillingerne. På en kort strækning springer du justeringen over: Tag fat lidt længere nede på skaftet af den øverste stav, og hold den nederste i det normale greb.

    Sæt kun den nederste stav lidt under stiens kant, hvor underlaget er fast. På en smal sti med et stejlt fald, for eksempel langs en kystskrænt, er det ofte bedre at holde begge stave på selve stien.

    Stejle trin og lange trapper

    I Danmark er det ofte trapper, der giver de stejleste stykker på en tur: de lange trapper ned til stranden ved kystklinter som Møns Klint, trin af træ og jord på stierne i bakket terræn og trappestier i skovene. I bjergene i udlandet møder du stier med store, flade sten lagt som små, uregelmæssige trin. Bliv på trinnene og selve stien, og sæt også stavene der. Når mange vandrere træder ud over kanten af en slidt sti, bliver sliddet på naturen værre.

    På store trin er der to teknikker. På vej op ad korte, stenede trin holder du begge stave lidt bag dig og trykker ned på dem, når du tager trinnet. På vej ned sætter du begge stave nedenfor trinnet, lægger lidt af vægten på dem og træder let ned. At sætte begge stave i samtidig på et stort trin giver dig et mere stabilt udgangspunkt end én stav ad gangen.

    Våde sten og vådt træ kan være glatte, og det samme kan en metalspids på glat klippe. Sigt med spidserne efter mellemrummene mellem stenene eller de ru kanter. Vores guide til, hvilke spidser og tallerkener du skal bruge, forklarer, hvornår en gummikappe eller en bar spids passer bedst til underlaget.

    Stenur og løst underlag

    Stenur er løse, brudte sten på en skråning, og de flytter sig under både fødder og stave. Du finder det mest på bjergture i udlandet, men løst grus og sand på en stejl skrænt opfører sig på samme måde. Et par ændringer hjælper:

    • Gør din base bredere. Sæt stavene lidt længere ude til siderne end på en sti, så du står bredere.
    • Test, før du stoler på den. Pres staven ned i underlaget, før du lægger vægt på den. Glider stenene, så flyt spidsen.
    • Hænderne ud af stropperne. På løse sten kan en spids sætte sig fast mellem to sten. Med hænderne fri kan du slippe staven i stedet for at blive trukket ud af balance.
    • Korte skridt, jævnt tempo. Flyt én stav eller én fod ad gangen, og hold vægten over fødderne.

    Ser en skråning med stenur stejl ud, eller ender den i et fald, er stave ikke løsningen. Find en bedre vej, eller vend om.

    Oversigt: stave i kuperet terræn

    Sådan indstiller og placerer du vandrestave på stigninger, nedstigninger, skrå stier og trin
    TerrænÆndring af længdenHvor du sætter staveneStropper
    Lang stigningKortere, cirka 10 til 15 cmLidt foran den forreste fod; skub fra, når du træder opPå, hænderne ført op nedefra
    Lang nedstigningLængere, cirka 10 til 15 cmNedenfor dig, lidt foran fødderne eller på næste trinPå i let terræn; af i stejlt eller stenet terræn, håndfladerne oven på grebene
    Skrå stiØverste stav kortere, nederste stav længereBegge på stien; den nederste kun under kanten, hvor underlaget er fastPå i let terræn; af, hvor stien er smal eller stenet
    Stejle trin og trapperBehold din nuværende indstillingOp: begge stave lidt bag dig. Ned: begge stave på trinnet nedenforAf, så du kan bruge hænderne
    Stenur eller løst underlagBehold din nuværende indstillingBredere end normalt; test hver placering, før du lægger vægt på denAf
    Kort bakke eller lavningIngen ændringLængere fremme op ad bakke, tættere på fødderne ned ad bakkePå

    Stropper op og ned ad bakke

    Op ad bakke gør stroppen virkelig nytte. Før hånden op gennem løkken nedefra, og luk fingrene om strop og greb på én gang. Så kan du skubbe gennem stroppen og holde hånden afslappet på en lang stigning.

    Ned ad bakke er det anderledes. På en let nedstigning over græs eller ad en markvej er det fint at beholde stropperne på. På stejlt, stenet terræn eller trapper tager du hænderne ud af stropperne og lægger dem oven på grebene. Med hænderne fri bliver en stav, der sætter sig fast mellem to sten, bare stående, i stedet for at trække dig ud af balance. Vi går mere i dybden med tilpasning og justering i vores guide til, hvordan du bruger stropperne på dine stave.

    Sne på turen

    I Danmark ligger sneen sjældent længe, men på en tur i fjeldet eller i bjergene i udlandet kan gammel sne ligge på høje, nordvendte skråninger langt ind i foråret og sommeren. De norske fjeldregler fra Den Norske Turistforening minder om at tage sikre vejvalg, holde øje med usikker is og vende i tide, for det er ingen skam at vende om. Stave hjælper med balancen i blød sne, men de erstatter ikke vinterudstyr på hård eller isglat sne. Expedition Pro og 3K Carbon Extreme+ leveres med en snetallerken i æsken til blød sne.

    Øv dig før den store tur

    Find en bakke tæt på, hvor du bor, med både trin og græs, og prøv hver teknik der før en lang tur. I Nationalpark Mols Bjerge og mange andre steder i landet finder du kuperede stier, og Naturstyrelsens oversigt over vandreruter hjælper dig med at finde en rute i nærheden. Juster længden til stigningen, skift den igen på toppen, prøv et kort skråt stykke, og gå ned ad nogle trin med begge stave sat i samtidig. Ti minutter er nok til, at ændringerne føles naturlige, så du ikke skal tænke over dem på en våd nedstigning sidst på dagen. Dansk Vandrelaugs gode råd om vandring giver et godt overblik, hvis du er ny på tur.

    Stave hjælper med balance, fodfæste og tempo, men de er ikke svaret på enhver skråning. Har du spørgsmål om dit helbred, eller vender du tilbage til vandring efter en lang pause, så spørg din læge eller en fysioterapeut, hvordan du bedst bygger op til stejlt terræn.