⏱️ Anslået læsetid: 14 min

På denne side: Overblik
- Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bruger ørepropper på arbejdet?
- Hvad ændrer sig mellem 80 og 85 dB(A)?
- Hvad sker der, hvis jeg nægter at bruge høreværn?
- Hvad har du ret til fra din arbejdsgiver?
- Hvad kan du bede om i stedet for at nægte?
- Hvorfor er ørepropper ubehagelige på arbejdet, og hvad hjælper?
- Gælder reglerne også uden for Danmark?
- Skal du så bare bruge de ørepropper, du får?
Det vigtigste kort fortalt
Ja, hvor støjen når 85 dB(A) eller en spidsværdi på 137 dB(C), og hvor der er skiltet med høreværn. Efter bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler skal du bruge de værnemidler, du får udleveret, fra arbejdets begyndelse og under hele arbejdet.
Hvor høreværn er påkrævet, er det en del af dine pligter som ansat. Har du en grund, for eksempel ømme ører, dårlig pasform eller en sygdom, så sig det og bed om en anden type. Hvilke ansættelsesretlige konsekvenser en nægtelse får, afhænger af din arbejdsplads.
Reglerne kræver brug fra 85 dB(A). Fra 80 dB(A) skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed, og hvordan det bruges i praksis, afhænger af arbejdspladsvurderingen og virksomhedens egne regler. Spørg din arbejdsmiljørepræsentant, hvis du er i tvivl.
Bed om en anden type eller størrelse og om hjælp til pasformen. Arbejdsgiveren skal sørge for, at værnet passer til dig og ikke giver unødige gener. Bliver ørerne ved med at være ømme, eller har du en øresygdom, så tal med din læge eller en arbejdsmedicinsk klinik.
Nej. Efter bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler (§ 6, stk. 2) afholder arbejdsgiveren udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnemidlerne.
Du kan bede om det. Værnet skal passe til dig og være egnet til forholdene på arbejdspladsen, og arbejdsgiveren skal kunne stå inde for, at det dæmper nok i forhold til støjen. Tag det op med din leder eller arbejdsmiljørepræsentant.
Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bruger ørepropper? Ja, når støjen på dit job når 85 dB(A) eller en spidsværdi på 137 dB(C), eller når du arbejder i et område, der er skiltet med høreværn. Fra det punkt skal arbejdsgiveren sørge for, at høreværnet bruges, og du som ansat skal bruge de værnemidler, du har fået udleveret. Under 85 dB(A) kan du bede om høreværn, men reglerne kræver ikke, at du bruger det.
Det, der oftest får folk til at undvære ørepropper, er ikke selve reglen, men propper der sidder dårligt eller gør ørerne ømme efter nogle timer. Det er en grund til at bede om en anden type, ikke til at arbejde uden. Ifølge Arbejdstilsynets side om støj kan høretab og tinnitus være varige og komme snigende, og derfor er det værd at tage reglerne alvorligt.
Hos Bollsen er vi en virksomhed inden for høreværn, grundlagt i 2016 og valgt af over 1.000.000 mennesker, og vi laver genanvendelige ørepropper til arbejde. Vores guide til ørepropper til arbejde hjælper dig med at vælge efter job og støjniveau. Her holder vi os til medarbejderens side af reglerne. Hvad arbejdsgiveren selv skal, står i vores artikel om arbejdsgiverens pligter ved støj.
Kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bruger ørepropper på arbejdet?
Ja. Arbejdsgiveren kan kræve, at du bruger ørepropper eller andet høreværn, hvor støjen når 85 dB(A) eller en spidsværdi på 137 dB(C), fordi bekendtgørelsen om brug af personlige værnemidler (§ 12, stk. 1) pålægger de ansatte at bruge de udleverede værnemidler straks ved arbejdets begyndelse og under hele arbejdet.
Efter § 12, stk. 2 skal du desuden medvirke til, at udstyret virker efter hensigten, og give besked om fejl og mangler til et medlem af arbejdsmiljøgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren. Arbejdslederen skal på sin side påse, at værnemidlerne er til stede og bliver brugt (§ 11). Bekendtgørelsen er udstedt i medfør af arbejdsmiljøloven, og støjgrænserne står i støjbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006), som gennemfører EU-direktiv 2003/10/EF.
Fra 85 dB(A) er brug af høreværn altså ikke noget, du vælger til og fra, og i et skiltet område gælder det alle, der går ind. Hver grænseværdi er forklaret i vores gennemgang af støjbekendtgørelsen, set fra medarbejderens side, og skiltningen kommer vi nærmere ind på i vores guide til skiltning og afgrænsning af støjområder.
| Støjniveau | Hvad arbejdsgiveren skal | Hvad det betyder for dig |
|---|---|---|
| Over 80 dB(A) i døgnværdi eller 135 dB(C) i spidsværdi | Vurdere støjen i APV’en og stille høreværn til rådighed, tilbyde høreundersøgelse hvor vurderingen viser risiko og informere | Du kan få høreværn og instruktion. Om du skal bruge det, afhænger af arbejdspladsvurderingen og virksomhedens regler |
| 85 dB(A) i døgnværdi eller 137 dB(C) i spidsværdi | Sørge for, at høreværn bruges fra arbejdets begyndelse, skilte og afgrænse områderne og tilbyde arbejdsmedicinsk undersøgelse | Du skal bruge det udleverede høreværn og melde fejl og mangler (§ 12) |
| Støjbelastning under høreværnet | Vælge høreværn, så støjbelastningen vurderet under høreværnet ikke overstiger 85 dB(A) eller 137 dB(C) | Høreværnet skal passe til dig og dæmpe nok. Danmark har ingen separat grænse på 87 dB(A) |
Hvad ændrer sig mellem 80 og 85 dB(A)?
Mellem 80 dB(A) og 85 dB(A) skal arbejdsgiveren stille høreværn til rådighed, men reglerne om, at du skal bruge det, gælder først fra 85 dB(A). Hvordan høreværnet bruges i det mellemliggende område, afgøres af arbejdspladsvurderingen (APV) og de sikkerhedsregler, virksomheden selv har indført.
Arbejdstilsynet beskriver, at medarbejdere over 80 dB(A) skal tilbydes høreundersøgelse, og at arbejdsgiveren skal sørge for, at høreværn er tilgængeligt og passer til den enkelte. Ser en regel unødvendig ud, så spørg din arbejdsmiljørepræsentant eller leder, i stedet for at ignorere den.
Det går også den anden vej. Oplever du, at støjen på dit job er høj, og du gerne vil have ørepropper, så har du god grund til at bede om en støjmåling i arbejdspladsvurderingen. Det anbefaler Arbejdstilsynet, hvis du er i tvivl om, hvor høj støjen er.
Hvad sker der, hvis jeg nægter at bruge høreværn?
Nægter du at bruge høreværn, hvor det er påkrævet fra 85 dB(A), bryder du en pligt, som bekendtgørelsen pålægger de ansatte, og arbejdsgiveren og arbejdslederen har selv pligt til at sørge for, at værnet bruges. Det kan derfor få ansættelsesretlige følger, og de afhænger af din arbejdsplads og din overenskomst.
Er du i tvivl om dine rettigheder, så tal med din arbejdsmiljørepræsentant, din tillidsrepræsentant eller din fagforening. De kender virksomhedens regler og kan hjælpe, før en uenighed bliver til en sag. Husk også, at høreværn kun virker, når det sidder i ørerne. Tager du det ud i få minutter midt i støjen, mister du en stor del af dæmpningen over en arbejdsdag.
De almindelige grunde til at tage ørepropperne ud er ømme ører, besvær med at tale med kollegerne og frygten for at overhøre en alarm. En høj advarsel kan stadig høres gennem en passiv øreprop, fordi den er høj, ikke fordi et filter lader den slippe igennem. Alle toner dæmpes, og de høje mest. Hvordan det afprøves på en støjende arbejdsplads, kan du læse i vores guide til, om du kan høre alarmer med ørepropper på arbejdet.
Hvad har du ret til fra din arbejdsgiver?
Efter reglerne om personlige værnemidler og støjbekendtgørelsen har du ret til gratis høreværn der passer til dig, instruktion i brugen, vedligeholdelse af udstyret, nedbringelse af støjen ved kilden først og høreundersøgelse, hvor arbejdspladsvurderingen viser en risiko.
- Gratis udlevering. Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnemidlerne (§ 6, stk. 2).
- Et værn, der passer. Værnemidlerne skal passe til brugeren, om nødvendigt efter tilpasning, og må ikke give unødige gener (§ 5, stk. 2). Skal flere værnemidler bruges samtidig, skal de kunne kombineres (§ 5, stk. 3).
- Instruktion. Du skal have instruktion i at bruge værnet og oplysning om risiciene ved at undlade det (§ 8). Har ingen vist dig, hvordan det gøres, så gennemgår vores guide sådan sætter du ørepropper i og tjekker pasformen hvert trin.
- Pauser og tilrettelæggelse. Arbejdet skal tilrettelægges under hensyn til belastningen ved at bruge værnemidler, for eksempel med pauser (§ 10).
- Støjen først. Støjbekendtgørelsen kræver, at støjen så vidt muligt fjernes eller sænkes ved kilden, før høreværn tager resten.
- Høreundersøgelse. Hvor arbejdspladsvurderingen viser risiko ved støj, skal du have adgang til en høreundersøgelse, og du forventes at deltage.
Arbejdsgiverens fulde liste over pligter, trin for trin, finder du i vores guide til arbejdsgiverens pligter ved støj. Den er nyttig at have ved hånden, hvis noget mangler på din arbejdsplads. Kommer du ikke videre, kan du kontakte arbejdsmiljørepræsentanten, og i sidste ende Arbejdstilsynet.
Hvad kan du bede om i stedet for at nægte?
Er ørepropperne problemet, så bed om en anden type, en anden størrelse eller hjælp til pasformen, før du nægter. Et værn, du har i ørerne hele vagten, beskytter dig mere end et kraftigere værn, du bliver ved med at tage ud.
Nogle trives bedst med ørekopper, andre med genanvendelige silikoneørepropper, og valget handler om varme, hjelm og hvor ofte du skifter mellem støj og ro. Vores sammenligning af ørepropper og ørekopper til arbejde sætter de to op mod hinanden, så du har noget konkret at pege på, når du spørger.
Har du ondt i ørerne ved slutningen af en vagt, så sig det og spørg til pauser et roligt sted eller til en genanvendelig prop. Om det passer dig at have ørepropper i hele dagen, afhænger af pasform, rene hænder, rene propper og pauser, og vi gennemgår det i vores guide til, hvor længe du kan bære ørepropper på arbejde.
Har du en øresygdom, har du været opereret i øret, eller bliver ømheden ved med at vende tilbage, så tag det op med din læge eller en arbejdsmedicinsk klinik, i stedet for at afgøre det alene. Deres vurdering giver også arbejdsgiveren en saglig grund til at tilbyde et andet værn.
For kraftig dæmpning er også en rimelig indvending. Støjbekendtgørelsen forudsætter, at støjen vurderes under høreværnet, og at advarselssignaler stadig kan høres. Vores guide til hvor meget høreværn du har brug for sætter SNR-værdier op imod målte støjniveauer.
Hvorfor er ørepropper ubehagelige på arbejdet, og hvad hjælper?
Skumørepropper til engangsbrug lukker tæt ved at udvide sig mod øregangen, så trykket kan føles ømt efter nogle timer, og en sammenpresset prop, der sættes i igen med beskidte hænder, giver ekstra irritation. En genanvendelig silikoneprop med bløde lameller lukker på en anden måde og kan vaskes mellem vagterne. Vores sammenligning af genanvendelige, skum- og bøjleørepropper til arbejde går i dybden med forskellene.
Vores WorkPRO-ørepropper er passive, genanvendelige ørepropper af hypoallergen silikone med to lameller og et patenteret design, med SNR 24 dB (H 24, M 21, L 19) efter EN 352-2. De kan bruges op til 100 gange og har en lav profil, så ørekopper kan sidde over dem. Dæmpningen stiger med frekvensen, så de høje toner dæmpes mest, og de er hverken elektroniske eller støjdæmpende i aktiv forstand.
Ligger støjen på dit job omkring 90 til 95 dB(A), er en SNR på 20 til 30 en gængs tommelfingerregel, og WorkPRO-ørepropper (SNR 24 dB, 229 kr.) ligger inden for det spænd. Det er arbejdsgiverens opgave at sikre, at valget passer til støjvurderingen, så tag det op med din leder eller arbejdsmiljørepræsentant.
Bliver ømheden ved, når du har skiftet prop, eller mærker du en ændring i din hørelse, så tal med din læge eller en arbejdsmedicinsk klinik.
Gælder reglerne også uden for Danmark?
Reglerne i denne artikel er de danske. EU-direktiv 2003/10/EF om støj sætter fælles minimumsregler for alle EU-lande, men hvert land har sin egen gennemførelse, og værdier og formuleringer kan afvige. Arbejder du i et andet land, skal du følge det lands regler.
Skal du så bare bruge de ørepropper, du får?
Fra 85 dB(A), og i alle områder skiltet med høreværn, er det en del af jobbet at bruge høreværn, og en nægtelse kan få ansættelsesretlige følger. Mellem 80 og 85 dB(A) kan du bede om høreværn. Er der noget galt med værnet, så sig hvad problemet er, og bed om et andet. Tag det først op med din arbejdsmiljørepræsentant eller fagforening, hvis du er i tvivl.
Vil du foreslå din arbejdsgiver en genanvendelig mulighed, er WorkPRO testet til SNR 24 dB efter EN 352-2. Hørelse, der er mistet til støj, kommer ikke tilbage, så det værn, der tæller, er det par, du har i ørerne hele vagten.
- Længde på vandrestave: tabel efter højde og guide til justering - 3 november 2026
- Nordic walking-stave vs. vandrestave: hvad er forskellen? - 2 november 2026
- Blackout sovemaske: Hvorfor nogle masker stadig lukker lys ind, og sådan får du total mørke - 29 oktober 2026