Arbejdsgiverens pligter ved støj på arbejdet: hvad loven kræver, pligt for pligt

⏱️ Anslået læsetid: 15 min

Kort svarArbejdsgiveren skal vurdere støjen i APV'en, fjerne den ved kilden, stille høreværn til rådighed fra 80 dB(A) og skilte støjområder. Arbejdsgiveren skal også betale for og vedligeholde værnemidlerne, tilbyde høreundersøgelser og instruere de ansatte. Støjbekendtgørelsen og bekendtgørelsen om personlige værnemidler fastsætter pligterne.
Arbejdsgiver med clipboard i et lyst metalværksted ved en støjvurdering
På denne side: Overblik
    Opsummer med AI

    Det vigtigste kort fortalt

    Arbejdsgiveren skal vurdere støjen i arbejdspladsvurderingen (APV), fjerne eller begrænse støjen ved kilden, stille høreværn til rådighed, skilte støjområder, vedligeholde udstyret, tilbyde høreundersøgelser og give information og instruktion. Reglerne står i støjbekendtgørelsen og i bekendtgørelsen om personlige værnemidler.

    Ja. Når støjbelastningen overstiger 80 dB(A), eller spidsværdierne overstiger 135 dB(C), må arbejdet kun udføres, hvis der stilles høreværn til rådighed. Kan støjen ikke fjernes, og er den 85 dB(A) eller derover, skal høreværnet bruges fra arbejdets begyndelse.

    Arbejdsgiveren. Efter bekendtgørelsen om anvendelse af personlige værnemidler afholder arbejdsgiveren udgifterne til anskaffelse, vedligeholdelse og renholdelse af værnemidlerne og ejer dem.

    Ja. Støjbekendtgørelsen gælder for ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver, uden en størrelsesgrænse. Hvis ansatte kan udsættes for risici fra støj, skal APV’en indeholde en vurdering af støjbelastningen, og resultatet skal opbevares.

    Nej. Støjen skal først fjernes ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau. Høreværn er en del af pligten, aldrig hele pligten.

    Medarbejderne skal bruge de udleverede værnemidler fra arbejdets begyndelse og under hele arbejdet. De skal også give besked om fejl og mangler til arbejdsmiljøgruppen, arbejdslederen eller arbejdsgiveren.

    Arbejdsgiverens pligter ved støj i Danmark handler om syv ting: vurdere støjen, fjerne den ved kilden, stille høreværn til rådighed og skilte støjområder, holde udstyret i orden og sørge for, at det bruges, tilbyde høreundersøgelser og give instruktion. Pligterne gælder en tømrervirksomhed med tre ansatte lige så vel som en fabrik.

    Alle vores guides om støj og høreværn på jobbet finder du samlet på siden ørepropper til arbejde.

    De fleste mindre arbejdsgivere ignorerer ikke reglerne. De lægger en æske skumpropper ved døren og går ud fra, at sagen er klaret. Det dækker højst én af pligterne, og ifølge Arbejdstilsynets vejledning om støj er forebyggelse en opgave for hele organisationen, ikke kun for den enkelte medarbejder.

    Ørepropper er ofte det første, en arbejdsgiver køber, og resten af denne guide handler om alt det, der skal følge med. Hos Bollsen er vi en virksomhed inden for høreværn, grundlagt i 2016 og valgt af over 1.000.000 mennesker, og vores ørepropper til arbejde dækker byggepladser, værksteder og lagre. Hvad 80 og 85 dB(A) betyder set fra medarbejderens side, forklarer vi i støjbekendtgørelsen forklaret.

    Hvilke regler fastsætter arbejdsgiverens pligter ved støj?

    Arbejdsgiverens pligter ved støj står i kapitel 2 i støjbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006) og i bekendtgørelsen om anvendelse af personlige værnemidler (bekendtgørelse nr. 612 af 29. juni 2026). Begge udfylder arbejdsmiljøloven og kan læses på retsinformation.dk.

    Støjbekendtgørelsen gennemfører EU-direktiv 2003/10/EF. Bekendtgørelsen om personlige værnemidler trådte i kraft den 1. juli 2026 og afløste den tidligere bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler. Den gælder alt udstyr, der skal beskytte de ansatte mod risici under arbejdet, også høreværn, og står i bekendtgørelse om anvendelse af personlige værnemidler.

    Støjens grænser: § 10 og § 11

    Overstiger støjbelastningen 80 dB(A), eller overstiger spidsværdierne 135 dB(C), må arbejdet kun udføres, hvis der stilles høreværn til rådighed. Ingen må udsættes for mere end 85 dB(A) eller 137 dB(C), og hvor høreværn bruges, må støjbelastningen vurderet under høreværnet heller ikke overskride de værdier. Danmark har ikke en separat grænse på 87 dB(A).

    Vurdering og måling: § 4 til § 7

    Vurderer arbejdsgiveren, at ansatte udsættes for risici som følge af støj, skal arbejdspladsvurderingen indeholde en vurdering af støjbelastningen, og om nødvendigt skal der måles. Resultatet opbevares, så det kan bruges senere. Hvis arbejdsgiveren ikke selv har sagkundskaben, skal der indhentes ekstern sagkyndig bistand.

    Fjern støjen ved kilden: § 3, § 8 og § 9

    Arbejdet skal planlægges, så støjen fjernes ved kilden eller sænkes til det lavest mulige niveau. Bekendtgørelsen nævner blandt andet andre arbejdsmetoder, støjsvagt udstyr, begrænset eksponeringstid med pauser og afskærmning. Unødig støjbelastning skal undgås.

    Høreværn og skiltning: § 11, § 12 og værnemiddelbekendtgørelsen

    Områder, hvor støjen kan overstige 85 dB(A) eller 137 dB(C), skal markeres med advarsels- og sikkerhedsskilte og afgrænses, når det er teknisk muligt. Hvor støjen ikke kan fjernes, skal der straks stilles korrekt tilpasset og egnet høreværn til rådighed. Mere om dette i vores guide til skiltning og afgrænsning af støjområder.

    Brug, tilpasning og vedligehold: værnemiddelbekendtgørelsen

    Arbejdsgiveren skal sørge for, at værnemidlerne bruges fra arbejdets begyndelse og under hele arbejdet, at de passer til brugeren, og at de er rene og tørre, inden de tages i brug. Det er også arbejdsgiverens opgave at betale for vedligeholdelse og renholdelse. Rene, ubeskadigede ørepropper er kernen i hygiejne ved ørepropper på arbejdet.

    Høreundersøgelser: § 14 og § 15

    Ansatte, der udsættes for støj over 85 dB(A) eller 137 dB(C), skal have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Over 80 dB(A) eller 135 dB(C) skal de have adgang til en høreundersøgelse med audiometri, hvis arbejdspladsvurderingen viser risici som følge af støj. Læs mere om høreprøver på arbejdet.

    Information og instruktion: § 13

    Fra 80 dB(A) eller 135 dB(C) skal de ansatte kende risiciene og instrueres, blandt andet i resultaterne af arbejdspladsvurderingen og i korrekt brug af høreværn. Værnemiddelbekendtgørelsen kræver desuden oplæring i at bruge værnemidlerne, som vi gennemgår i sådan sætter du ørepropper i og kontrollerer pasformen.

    Hvordan ser hver pligt ud, når en lille arbejdsgiver har opfyldt den?

    For en virksomhed med 5 til 20 ansatte er en pligt opfyldt, når der findes dokumentation for den, og de ansatte selv kan beskrive den, lige fra en støjvurdering i APV’en til høreværn, der sidder i ørerne, mens støjen er der.

    PligtRegelSådan ser “opfyldt” ud i en lille virksomhed
    Kend støjgrænserneStøjbekendtgørelsen § 10 og § 11I ved, om hver opgave ligger under 80 dB(A), mellem 80 og 85 dB(A) eller over 85 dB(A), og om nogen opgaver giver spidser nær 135 dB(C)
    Vurder og gem støjvurderingen§ 4 til § 7Støj er med i APV’en, der er målt, hvor det er nødvendigt, og resultatet er gemt og tages frem igen, når værktøj eller arbejde ændrer sig
    Begræns støjen ved kilden§ 3, § 8 og § 9En kort handlingsliste: støjsvagt værktøj købt, afskærmning sat op, maskiner serviceret, støjende opgaver flyttet eller kortet ned
    Stil høreværn til rådighed og skilt§ 10 til § 12, værnemiddelbekendtgørelsen § 6 og § 9Høreværn uden udgift for de ansatte, flere typer at vælge imellem, skiltning på støjområder og høreværn i brug fra første minut, hvor det kræves
    Hold udstyret i orden og sørg for brugVærnemiddelbekendtgørelsen § 4 til § 7 og § 11Nogen tjekker værnemidlerne, skifter beskadigede ud og siger til, hvis nogen arbejder uden i et område, hvor det kræves
    Tilbyd høreundersøgelser§ 14 og § 15Adgang til undersøgelse via en arbejdsmedicinsk eller anden relevant udbyder, hvor APV’en viser risici ved støj
    Informer og instruer§ 13 og værnemiddelbekendtgørelsen § 8En gennemgang af risici, APV-resultater, pasform, opbevaring og fejlmelding, så de ansatte kan genfortælle den

    Du behøver sjældent en konsulent til et første overslag i et enkelt værksted. Vores decibeltabel hvor høj er støjen fra elværktøj viser, hvor hurtigt sliber, save og mejsler bruger en dagsdosis op. Er tallene tvivlsomme, så få en kyndig person ud med en måler.

    Hvad skal arbejdsgiveren gøre først, når arbejdspladsen er for støjende?

    Arbejdsgiveren skal først forsøge at fjerne eller begrænse støjen ved kilden, dernæst bruge tekniske løsninger, derefter tilrettelægge arbejdet, så eksponeringstiden bliver kortere, og først til sidst stole på høreværn. Det følger af § 3 og § 8 i støjbekendtgørelsen, hvor støjreduktion kommer før værnemidler.

    Øverst står at fjerne støjen helt, for eksempel ved at købe tilskårne brædder i stedet for at save dem op på pladsen. Teknisk støjreduktion kommer dernæst, med afskærmning, indkapsling med lydabsorberende materiale og dæmpning eller isolering af strukturbåren støj.

    Arbejdstilrettelæggelse ændrer, hvem der udsættes, og hvor længe, for eksempel ved at skifte om på kapsaven mellem tre personer eller flytte en støjende maskine til et rum for sig. Halveres en persons tid ved en høj opgave, halveres støjdosis, og døgnværdien falder med 3 dB. Høreværn kommer sidst, fordi det kræver, at hver enkelt sætter det rigtigt i og bruger det hele tiden, mens støjen er der.

    Hvor passer ørepropper ind i arbejdsgiverens pligter?

    Ørepropper er ét værktøj blandt flere, aldrig hele pligten. De opfylder kravet om høreværn, men kun rigtigt, når arbejdsgiveren også har lavet vurderingen, begrænset støjen efter § 3, holdt værnemidlerne i orden og oplært de ansatte i at bruge dem.

    Værnemiddelbekendtgørelsen stiller konkrete krav til valget. Værnemidlerne skal give den tilsigtede beskyttelse uden unødige gener, passe til brugeren, være egnede til forholdene på arbejdsstedet og ikke forringe for eksempel hørehjælpemidler. Kræves flere værnemidler samtidig, skal de kunne kombineres, uden at de mister virkning. Høreværn skal desuden vælges, så støjbelastningen vurderet under høreværnet ikke overstiger 85 dB(A) eller 137 dB(C).

    Vores WorkPRO-ørepropper er passive, genanvendelige ørepropper af hypoallergen silikone med to lameller. De er testet i Tyskland og uafhængigt certificeret som 24 dB høreværn, med SNR 24 dB (H 24, M 21, L 19) efter EN 352-2, i gul synlig farve og med en lav profil, så ørekopper kan sidde over dem. Dæmpningen stiger med frekvensen, så de høje toner dæmpes mest.

    Når arbejdsgiveren har brug for en passiv øreprop med SNR 24 dB, og vurderingen viser, at værnet skal kunne kombineres med ørekopper, er WorkPRO-ørepropper (SNR 24 dB, 229 kr.) et muligt valg. De dækker kun høreværnstrinnet og er ikke en erstatning for vurdering og støjreduktion.

    Skal de ansatte kunne vælge, bliver det ofte en sammenligning af genanvendelige, skum- og båndørepropper til arbejde. En medarbejder, der finder én type ubehagelig, tager den bare ud. Vores guide hvor meget høreværn har jeg brug for sætter SNR-værdier op imod målte støjniveauer i stedet for at vælge det højeste tal.

    Hvad skal arbejdsgiveren tjekke, når høreværnet er i brug?

    Arbejdsgiveren skal sørge for, at værnemidlerne til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse, passer til den enkelte og bruges efter brugsanvisningen, som skal være på dansk. Ved vurderingen af støjen skal der også tages hensyn til, om støj maskerer advarselssignaler eller andre lyde, der skal kunne høres for at undgå ulykker (støjbekendtgørelsen § 7, nr. 3).

    Et højt advarselssignal kan stadig høres gennem en passiv øreprop, fordi det er højt, ikke fordi et filter lader det slippe igennem. Alle toner dæmpes, og de høje mest. Derfor bør arbejdsgiveren afprøve brandalarmer og bakkesignaler med høreværnet i ørerne i stedet for at gå ud fra, at de høres.

    Arbejdsgiveren skal også tilrettelægge arbejdet efter den belastning, der følger af at bruge værnemidler, for eksempel med pauser. En ansat, der får ondt eller ubehag af værnet, bør få en anden type, ikke en irettesættelse.

    Hvad bør en lille arbejdsgivers tjekliste om støj indeholde?

    En lille arbejdsgivers tjekliste bør dække de syv trin i rækkefølge, fra at vurdere støjen mod 80 og 85 dB(A) til instruktion og opfølgning på APV’en. Gentag den, når værktøj, opgaver eller personale ændrer sig.

    1. Vurder hver medarbejders daglige støjbelastning og notér opgaver nær en spidsværdi på 135 dB(C).
    2. Tag støjen med i APV’en, og gem resultatet af vurderingen eller målingen.
    3. Skriv ned, hvad I gør for at fjerne eller begrænse støjen ved kilden, og hvornår.
    4. Stil høreværn til rådighed fra 80 dB(A), uden udgift for de ansatte, helst i mere end én type.
    5. Over 85 dB(A): skilt og afgræns områderne, sørg for høreværn fra første minut, og tilbyd arbejdsmedicinsk undersøgelse.
    6. Instruer i pasform, opbevaring og fejlmelding, og gem en oversigt over, hvem der har fået instruktionen.
    7. Tjek jævnligt pasform, stand og om advarselssignaler stadig høres med høreværnet på.

    Hvad har medarbejderne ret til, og hvad skal de selv gøre?

    Medarbejdere har ret til høreværn uden udgift, når støjen overstiger 80 dB(A), til høreværn i brug fra første minut ved 85 dB(A) eller derover, hvor støjen ikke kan fjernes, til instruktion og til høreundersøgelse, hvor vurderingen viser risiko. Til gengæld skal de bruge værnet og melde fejl.

    Arbejdstilsynet anbefaler, at du som medarbejder beder om en støjmåling, hvis du er i tvivl om, hvor høj støjen er. Tag det først op med din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, og kontakt Arbejdstilsynet, hvis intet sker. Hvornår en arbejdsgiver kan kræve høreværn, tager vi op i kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bruger ørepropper.

    Støj på scener og barer følger de samme regler, som vi gennemgår i vores guide til ørepropper til spillestedspersonale, og den juridiske side for underholdningsbranchen står i vores artikel om støjregler for spillesteder. Oplever du dæmpet hørelse eller ringen for ørerne efter en arbejdsdag, så tal med din læge eller en arbejdsmedicinsk klinik.

    Hvad sker der, hvis arbejdsgiveren ikke følger støjreglerne?

    Overtrædelser af støjreglerne kan straffes med bøde, og Arbejdstilsynet kan give påbud og forbud, som arbejdsgiveren kan klage over. En arbejdsgiver kan pålægges bødeansvar, selv om overtrædelsen ikke er forsætlig eller uagtsom, så gem APV’en, handlingslisten og instruktionsoversigten.

    Ingen af de syv pligter virker alene. Vurder først, begræns støjen, hvor det er muligt, og stil derefter høreværn til rådighed, hold det i orden og instruer, så det dækker resten. Skader på hørelsen fra støj kan være varige, og derfor står høreværn sidst i rækken i reglerne og ikke først.