⏱️ Anslået læsetid: 12 min
På denne side: Overblik
Det vigtigste kort fortalt
Ja, hvis støjen er høj nok. Over 80 dB(A) eller 135 dB(C) i spidsværdi skal du have adgang til en høreundersøgelse med audiometri, hvis arbejdspladsvurderingen viser en risiko ved støjen (§ 15). Over 85 dB(A) eller 137 dB(C) skal du have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse (§ 14).
§ 14 gælder ved støj over 85 dB(A) eller 137 dB(C) og giver adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. § 15 gælder fra 80 dB(A) eller 135 dB(C) og giver adgang til en høreundersøgelse med audiometri, når arbejdspladsvurderingen (APV) viser en risiko.
Støjbekendtgørelsen nævner ikke et fast interval. § 14 og § 15 giver adgang til undersøgelserne, og § 14, stk. 2 henviser til bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser. Hvornår næste gang er aktuel, afgør lægen og APV’en.
Nej. Audiometri måler, hvor svage toner du hører ved forskellige tonehøjder, og resultatet viser dit udgangspunkt og ændringer over tid. Der er ikke noget at bestå, og undersøgelsen er ikke en karakter.
Efter § 16 kan resultaterne give anledning til nye foranstaltninger, herunder en opdateret APV, løbende helbredsundersøgelse af den ansatte og ændringer i planlægningen af arbejdet. En diagnose stilles altid af en læge.
Start med din leder eller arbejdsmiljørepræsentanten, som kender APV’en. Har du selv oplevet nedsat hørelse eller ringen for ørerne, så tal med din egen læge. Pludseligt tab af hørelse på det ene eller begge ører kræver, at du kontakter en læge samme dag.
En høreundersøgelse på arbejdet er en rutinekontrol, ikke en eksamen. I Danmark skal arbejdsgiveren give ansatte, der arbejder i støj, adgang til en høreundersøgelse eller en arbejdsmedicinsk undersøgelse, når støjen når bestemte niveauer. Resultatet viser, om støjbegrænsningen og høreværnet på arbejdspladsen gør deres arbejde.
Mange har aldrig fået tilbuddet, fordi ingen har fortalt dem, at de har ret til det. Reglerne står i Arbejdstilsynets støjbekendtgørelse og er skrevet i tre korte paragraffer. Du kan se dem på Arbejdstilsynets sammenskrivning og på Retsinformation.
Hos Bollsen laver vi genanvendelige ørepropper, som over 1.000.000 mennesker har valgt, og mange af dem bruger propperne til arbejde hver dag. Her får du de danske regler for høreundersøgelser, hvad der sker ved en audiometri, og hvem du skal tale med, hvis du er i tvivl. Vores ørepropper til arbejde findes i flere varianter, og du kan se dem nederst på siden.
Hvem har ret til en høreundersøgelse på arbejdet?
Du har ret til en høreundersøgelse, når du udsættes for støj over 80 dB(A) eller en spidsværdi på 135 dB(C), og arbejdspladsvurderingen viser en risiko som følge af støj. Ved støj over 85 dB(A) eller 137 dB(C) har du desuden adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Det følger af § 14 og § 15 i bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet.
Arbejdstilsynet beskriver det samme i sin vejledning om at forebygge støj: arbejdsgiveren skal tilbyde høreundersøgelse, hvis de ansatte arbejder over 80 dB(A), og medarbejderne skal deltage, hvis de arbejder i høj støj. Siden finder du hos Arbejdstilsynet.
Danmark har ikke en separat grænse på 87 dB(A). Grænsen er 85 dB(A) og 137 dB(C), og støjen vurderet under høreværnet må heller ikke overskride dem. Hvordan tallene hænger sammen, gennemgår vi i vores guide til støjbekendtgørelsen.
Hvad siger støjbekendtgørelsen om høreundersøgelser?
Kapitel 3 i støjbekendtgørelsen hedder arbejdsmedicinske undersøgelser m.v. og indeholder tre paragraffer, der handler om dig som medarbejder.
- § 14: ansatte, der udsættes for støj over en støjbelastning på 85 dB(A) eller spidsværdier af impulser på 137 dB(C), skal have adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse. Stk. 2 henviser i øvrigt til bekendtgørelsen om arbejdsmedicinske undersøgelser.
- § 15: ansatte, der udsættes for støj over 80 dB(A) eller spidsværdier på 135 dB(C), skal have adgang til en høreundersøgelse, herunder en audiometrisk undersøgelse, hvis arbejdspladsvurderingen viser risici som følge af støj.
- § 16: resultaterne af undersøgelsen kan give anledning til nye foranstaltninger, herunder en opdateret arbejdspladsvurdering, løbende helbredsundersøgelse af den ansatte og ændringer i, hvordan arbejdet planlægges.
Derudover skal arbejdsgiveren efter § 13 fortælle de ansatte, der udsættes for støj fra 80 dB(A) eller 135 dB(C), under hvilke betingelser de har ret til arbejdsmedicinske undersøgelser, og hvad formålet er. Hører du om det for første gang, så spørg din leder eller din arbejdsmiljørepræsentant.
Pligterne er en del af en længere liste, som arbejdsgiveren skal leve op til, fra støjvurdering til instruktion. Den gennemgår vi i vores guide til arbejdsgiverens pligter ved støj.
Hvor ofte skal du have en høreundersøgelse?
Støjbekendtgørelsen fastsætter ikke et fast interval mellem høreundersøgelserne. § 14 og § 15 giver dig adgang til undersøgelsen, men hvornår den næste gang er aktuel, står ikke i paragraffen. Det afgør den læge eller klinik, der laver undersøgelsen, ud fra din støjeksponering og arbejdspladsvurderingen. Hvis du er i tvivl om, hvornår du sidst blev tilbudt en, så spørg din arbejdsgiver.
| Støjniveau | Hvad har du adgang til? | Hvilken paragraf? | Betingelse |
|---|---|---|---|
| Over 80 dB(A) eller spidsværdi på 135 dB(C) | Høreundersøgelse, herunder audiometri | § 15 | Arbejdspladsvurderingen viser risici som følge af støj |
| Over 85 dB(A) eller spidsværdi på 137 dB(C) | Arbejdsmedicinsk undersøgelse | § 14 | Støjen overskrider grænsen |
| Fra 80 dB(A) eller 135 dB(C) | Information om dine rettigheder til undersøgelser og formålet | § 13 | Du udsættes for støjen på arbejdsstedet |
| Undersøgelsen viser en ændring | Nye foranstaltninger, fx opdateret APV | § 16 | Resultatet giver anledning til det |
Hvad sker der ved en høreundersøgelse?
En høreundersøgelse er normalt en audiometri. Du sidder i et stille rum eller en lydtæt kabine med hovedtelefoner på, og den, der tester dig, afspiller toner i forskellige tonehøjder og styrker. Hver gang du hører en tone, trykker du på en knap eller rækker en hånd op. Så måles, hvor svag en tone du netop kan høre ved hver tonehøjde.
Ofte begynder det med et par spørgsmål om din støjhistorie, tidligere problemer med ørerne og høje fritidsinteresser som musik eller jagt. Behandleren kan også kigge i dine øregange, for voks kan påvirke målingen. Du kan blive bedt om at holde dig fra høj støj i et stykke tid inden, så målingen viser din almindelige hørelse og ikke en midlertidig dæmpning efter en larmende dag.
Undersøgelsen foregår typisk gennem en arbejdsmedicinsk klinik eller en bedriftssundhedstjeneste, som din arbejdsgiver har aftale med. Spørg dem, hvad der bliver sendt videre til virksomheden, før du siger ja, fordi det er en lægelig undersøgelse, og dine oplysninger er private.
Hvad sker der, hvis undersøgelsen viser en ændring?
Hvis undersøgelsen viser en ændring i din hørelse, kan det efter § 16 give anledning til nye foranstaltninger. Bekendtgørelsen nævner en opdateret arbejdspladsvurdering, løbende helbredsundersøgelse af den ansatte og ændringer i, hvordan arbejdet planlægges.
En ændring er et signal om arbejdspladsen lige så meget som om dig. Det er sådan, man opdager, at en maskine er blevet højere, at et stillere værktøj trænger til at blive indkøbt, eller at høreværnet ikke sidder rigtigt hos nogen på holdet. Skader fra støj kommer ofte snigende og gør ikke ondt, så en måling er den eneste måde at se dem på.
Er du bekymret for din hørelse, så tal med din egen læge. En diagnose kan kun stilles af en læge, og ingen test på arbejdet erstatter det. Oplever du pludseligt tab af hørelse på det ene eller begge ører, så kontakt en læge samme dag.
Hvad er forskellen på en høreundersøgelse på arbejdet og hos din egen læge?
En høreundersøgelse efter støjbekendtgørelsen er en del af arbejdsgiverens forebyggelse af støjskader og handler om, hvordan støjen på arbejdspladsen påvirker de ansatte. Hos din egen læge er det dig, der har et spørgsmål eller et symptom, og lægen kan henvise dig videre, hvis der er grund til det.
Selve målingen kan ligne hinanden, men formålet er forskelligt. Den på arbejdet fortæller arbejdsgiveren, om støjtiltagene virker. Den hos lægen handler om dig, og den ene erstatter ikke den anden.
Hvad kan du gøre mellem undersøgelserne?
Mellem undersøgelserne er det, du selv styrer, den daglige rutine: brug høreværn, hver gang du går ind i et høreværnsområde med støj på 85 dB(A) eller mere, sørg for, at det sidder rigtigt, og hav det på hele den tid, du er udsat for støjen. Korte pauser uden høreværn tæller, for hver stigning på 3 dB fordobler lydenergien, der når øret.
Pasformen er den anden halvdel af rutinen. Vores guide til sådan sætter du ørepropper i og tjekker pasformen viser, hvordan du ruller, trækker og tjekker, at proppen slutter tæt. Vil du vide, hvad der sker, hvis du ikke bruger høreværn på arbejdet, er det et emne for sig.
Er du på udkig efter genanvendelige ørepropper, er WorkPRO-ørepropper (SNR 24 dB, 229 kr.) lave i profilen, så ørekopper kan sidde over dem. De er passive ørepropper med to lameller i hypoallergen silikone, testet efter EN 352-2 og klassificeret H 24 / M 21 / L 19, og dæmpningen stiger med frekvensen. De sænker lydniveauet, der når øret, men de lover ikke, at du undgår høretab, og de erstatter ikke en høreundersøgelse.
Hvis dit arbejde har støj på 80 dB(A) eller mere, og du aldrig er blevet tilbudt en høreundersøgelse, så spørg din leder eller arbejdsmiljørepræsentant, hvornår den kan blive aktuel. Det er dit udgangspunkt, som senere målinger bliver sammenlignet med.
Små vaner på hvert skift er det, der over år gør din hørelse lettere at passe på. Kan du mærke ringen for ørerne efter en lang dag med støj, så sig det til din læge, også selv om det går over.
- Længde på vandrestave: tabel efter højde og guide til justering - 3 november 2026
- Nordic walking-stave vs. vandrestave: hvad er forskellen? - 2 november 2026
- Blackout sovemaske: Hvorfor nogle masker stadig lukker lys ind, og sådan får du total mørke - 29 oktober 2026
