⏱️ Anslået læsetid: 14 min
På denne side: Overblik
Det vigtigste kort fortalt
Det er Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet. Den gennemfører EU-direktiv 2003/10/EF i Danmark og har gældt siden 15. februar 2006.
Over 80 dB(A) må arbejdet kun udføres, hvis der stilles høreværn til rådighed, og du skal have information og instruktion. Ingen må udsættes for mere end 85 dB(A), og hvor støjen ikke kan fjernes, skal høreværn bruges fra arbejdets begyndelse.
Når støjbelastningen er 85 dB(A) eller derover, eller spidsværdien af impulser er 137 dB(C) eller derover, og støjen ikke kan fjernes på anden måde, må arbejdet kun udføres med høreværn fra første minut. Mellem 80 og 85 dB(A) skal høreværn stilles til rådighed.
Ja, når høreværn skal bruges. Så må støjbelastningen vurderet under høreværnet ikke overskride 85 dB(A) eller 137 dB(C). Niveauet på 80 dB(A) ændrer sig ikke af, at du tager ørepropper i.
Over 80 dB(A) har du adgang til en høreundersøgelse med audiometri, hvis arbejdspladsvurderingen viser en risiko ved støjen. Over 85 dB(A) har du adgang til en arbejdsmedicinsk undersøgelse.
Ja. Musik- og underholdningsbranchen har været omfattet siden 15. februar 2008, to år efter de øvrige brancher. Reglerne er de samme for personale, musikere og crew.
Støjbekendtgørelsen er den danske regel om, hvor meget støj du må udsættes for på arbejdet, og hvad din arbejdsgiver skal gøre ved den. Den arbejder med to tal, 80 og 85 dB(A), regnet som et gennemsnit over en arbejdsdag på 8 timer. Hvert af dem udløser sine egne pligter, og mange kender kun det ene.
Spørgsmålet, de fleste stiller, lyder: “Er 85 dB grænsen?” Ja, i Danmark er den det. Fra 80 dB(A) skal høreværn stilles til rådighed, og 85 dB(A) er den grænse, ingen må udsættes for. Det er strengere end EU-direktivet, som har en grænseværdi på 87 dB(A). Støjskader på hørelsen kan ikke gøres om, så det er værd at kende tallene.
Hos Bollsen er vi en virksomhed inden for høreværn, grundlagt i 2016 og valgt af over 1.000.000 mennesker. Vi laver genanvendelige ørepropper til arbejde, søvn, musik og rejser. Til dig på byggepladsen, i industrien eller på lageret har vi samlet vejledning og vores udvalg af ørepropper til arbejde i vores arbejdsunivers, ved siden af en forklaring af de danske støjregler fra medarbejderens side.
Hvad kræver støjbekendtgørelsen helt konkret?
Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet kræver, at arbejdsgiveren fjerner eller begrænser støjen ved kilden, vurderer støjbelastningen i arbejdspladsvurderingen, stiller høreværn til rådighed, tilbyder høreundersøgelser og instruerer de ansatte. Den gennemfører direktiv 2003/10/EF i dansk ret og har senere ændringer, blandt andet bekendtgørelse nr. 1881 af 19. december 2023.
Ifølge Arbejdstilsynets sammenskrivning af bekendtgørelsen omfatter den ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver. Den officielle tekst står på Retsinformation. Rækkefølgen er først at planlægge arbejdet, så støjen fjernes eller sænkes mest muligt (§ 3 og § 8), derefter at vurdere støjbelastningen i arbejdspladsvurderingen (§ 4), og at stille høreværn til rådighed, hvor det er nødvendigt (§ 10 og § 12).
Hvad betyder 80 og 85 dB(A) for dig?
80 dB(A) er det niveau, hvor høreværn skal stilles til rådighed, og 85 dB(A) er den grænse, ingen må udsættes for. Begge tal måles som støjbelastningen over en arbejdsdag på 8 timer, LEX (8 timer), og hver har en tilhørende spidsværdi for pludselige knald: 135 dB(C) og 137 dB(C). Overskrides enten gennemsnittet eller spidsværdien, gælder pligterne på det niveau. Det, der gælder ved 80, gælder stadig ved 85.
| Niveau (gennemsnit / spidsværdi) | Det skal din arbejdsgiver | Det har du ret til | Det skal du |
|---|---|---|---|
| 80 dB(A) / 135 dB(C) Høreværn skal stilles til rådighed | Lade arbejdet udføre, kun hvis der stilles høreværn til rådighed, og sørge for information og instruktion | Høreværn til rådighed, instruktion om risici og korrekt brug, høreundersøgelse med audiometri, hvis arbejdspladsvurderingen viser en risiko | Følge instruktionen om korrekt brug af høreværnet |
| 85 dB(A) / 137 dB(C) Grænsen, som ingen må udsættes for | Straks bringe støjen under grænsen, finde årsagen og undgå, at det sker igen. Markere områderne med skilte og afgrænse dem. Hvor støjen ikke kan forebygges, straks stille korrekt tilpasset og egnet høreværn til rådighed | Egnet og tilpasset høreværn, adgang til arbejdsmedicinsk undersøgelse | Bruge høreværnet fra arbejdets begyndelse og følge afgrænsningen |
Mange tror, at høreværn bare skal “tilbydes” ved 80 dB(A). Formuleringen i bekendtgørelsens § 10 er strammere: arbejdsgiveren må kun lade arbejdet udføre, hvis der stilles høreværn til rådighed. Kravet om at bruge det fra første minut følger af § 12 og knytter sig til 85 dB(A) og 137 dB(C).
Tabellens arbejdsgiverside er kort fortalt arbejdsgiverens pligter ved støj, og arbejdstagersiden besvarer et spørgsmål, mange stiller: kan min arbejdsgiver kræve, at jeg bruger ørepropper? Når støjen ikke kan fjernes, og niveauet er 85 dB(A) eller derover, må arbejdet kun udføres med høreværn.
Fra 85 dB(A) kræver reglerne også skiltning og afgrænsning af områder, hvor støjen overskrider værdierne (§ 11, stk. 4). Der skal være passende advarsels- og sikkerhedsskilte, og adgangen skal begrænses, når det er teknisk muligt. Høreundersøgelser hører under § 14 og § 15 og dækker dem, som arbejdspladsvurderingen viser er udsat for risiko.
Hvad er LEX (8 timer), og hvorfor tæller korte perioder med?
LEX (8 timer) er din daglige støjbelastning: det energiækvivalente, A-vægtede lydtryksniveau regnet om til en arbejdsdag på 8 timer, målt i dB(A). Bekendtgørelsens § 2 definerer begrebet, og det er det tal, 80 og 85 dB(A) måles mod.
Decibelskalaen er logaritmisk, så hver gang niveauet stiger 3 dB, fordobles lydenergien. 80 dB(A) i 8 timer giver derfor samme daglige dosis som 83 dB(A) i 4 timer, og bare 30 minutter med et værktøj på omkring 92 dB(A) svarer til en hel arbejdsdag ved 80 dB(A).
Korte stød med vinkelsliber, sav og mejsel tæller derfor meget. Tallene i en oversigt som hvor høje er elværktøjer (decibeltabel) giver mest mening, når du læser dem som dosis og ikke kun som lydstyrke.
Hvad er spidsværdierne for impulsstøj?
Spidsværdien er det højeste aflæste lydtryksniveau i en enkelt impuls, og den måles som C-vægtet niveau i indstillingen “peak”, LpC peak. Grænserne er 135 dB(C) og 137 dB(C), og de fanger enkelte pludselige knald, som et gennemsnit over dagen ville glatte ud.
Hamring på metal, sømpistoler, boltpistoler og smedning er typiske kilder. Et job kan ligge under 80 dB(A) i gennemsnit og alligevel udløse pligterne på grund af nogle få høje spidser. Beskyttelse mod impulsstøj hører derfor hjemme i arbejdspladsvurderingen og ikke i et gæt ud fra en pakke.
Hvad er grænsen for støj på arbejdspladsen i Danmark?
Grænsen for støj på arbejdspladsen i Danmark er 85 dB(A) som støjbelastning og 137 dB(C) som spidsværdi af impulser (§ 11, stk. 1). Hvor høreværn skal bruges, må støjbelastningen vurderet under høreværnet ikke overskride de samme værdier (§ 12, stk. 2). Grænsen er altså 85 dB(A) og ikke 87, som direktivets grænseværdi er.
De 80 dB(A) tæller uden hensyn til høreværn, så et par ørepropper ændrer aldrig på, hvornår arbejdsgiveren skal vurdere, instruere og stille høreværn til rådighed. Grænsen på 85 dB(A) vurderes derimod under høreværnet, og derfor afhænger det rigtige høreværn af den støj, du starter med. Det spørgsmål handler vores guide om, hvor meget høreværn har jeg brug for, om.
Så ved hvilket niveau kræver loven, at du bruger høreværn? Ved 85 dB(A) i støjbelastning, 137 dB(C) i spidsværdi, eller i et afgrænset område, hvor støjen ikke kan fjernes på anden måde. Mellem 80 og 85 dB(A) skal høreværn stilles til rådighed. For kraftig dæmpning kan dog også skjule advarselssignaler, og det skal arbejdsgiveren tage med i vurderingen (§ 7).
Hvordan kan du mærke, om dit arbejde er højt nok til, at reglerne gælder?
Det afgør arbejdspladsvurderingen, og hvis arbejdsgiveren vurderer, at der er risiko, skal den indeholde en vurdering af støjbelastningen, om nødvendigt med målinger (§ 4). Kan du ikke tale normalt med en kollega, mens maskinerne kører, eller bruger du støjende værktøj i længere tid, er det et tegn på, at spørgsmålet bør tages op. Byggeri, nedrivning, træarbejde, metalindustri og genbrug rammer ofte den grænse, og impulsstøj fra hamre og boltpistoler er den anden udløser. Se i vores gennemgang af ørepropper til byggearbejdere, hvilke opgaver der kræver propper, kapsler eller begge dele.
Samtalen over en arbejdsbænk er den test, de fleste bruger i praksis, fordi den ikke kræver udstyr. Råber du for at blive hørt, så spørg til arbejdspladsvurderingen. Og hvis du efter vagten mærker lyde som dæmpet hørelse eller ringen for ørerne, så kontakt din egen læge eller bedriftssundhedstjenesten.
Hvor passer høreværn ind i rækken af foranstaltninger?
Høreværn er den sidste foranstaltning. Efter § 3 og § 8 skal arbejdsgiveren først fjerne støjen eller begrænse den ved kilden med andre arbejdsmetoder, støjsvagt udstyr, afskærmning og indkapsling, kortere eksponering og pauser. Først i de særlige tilfælde, hvor støjen ikke kan forebygges, skal der straks stilles korrekt tilpasset og egnet høreværn til rådighed (§ 12).
Vores WorkPRO er en passiv, genanvendelig øreprop i hypoallergen silikone med to lameller. Ørepropperne er tyskprøvede og uafhængigt certificeret høreværn med SNR 24 dB (H 24, M 21, L 19) efter EN 352-2. De kan bruges op til 100 gange, og den lave profil gør, at kapsler passer over dem. Som alle passive ørepropper dæmper de lyd over hele spektret, og dæmpningen stiger med frekvensen, så høje toner dæmpes mest. Tale og alarmer dæmpes også og kan stadig høres, fordi de er høje, ikke fordi et filter lader dem slippe igennem.
Hvis arbejdspladsvurderingen viser, at der er brug for passivt høreværn som sidste lag, kan du se WorkPRO-ørepropper (SNR 24 dB) til 229 kr. for et par, hvilket med op til 100 brug giver omkring 2,29 kr. pr. brug. De er én foranstaltning i rækken og aldrig hele pligten, og ingen ørepropper erstatter vurderingen, støjreduktionen eller instruktionen, som din arbejdsgiver skylder dig.
Skumpropper, genanvendelige silikonepropper, propper med bånd og individuelt støbte propper passer til forskellige vagter, og vores sammenligning af de bedste ørepropper til arbejde gennemgår dem. Uanset typen er det rigtige høreværn det, du faktisk bruger hele den tid, støjen er der.
Hvem omfatter støjbekendtgørelsen?
Støjbekendtgørelsen omfatter ethvert arbejde, der udføres for en arbejdsgiver (§ 1). Visse bestemmelser, blandt andet § 3, § 8 og § 11, stk. 1 til 3, gælder også for arbejde, der ikke udføres for en arbejdsgiver. Bekendtgørelsen supplerer de øvrige regler om arbejdets udførelse og om tekniske hjælpemidler.
Andre lande har deres egne regler. Læser du fra USA, kan du starte med vores forklaring af OSHA’s standarder for høreværn, som viser, hvordan amerikanske arbejdsmiljøregler fastsættes og håndhæves. Læser du fra et andet EU-land, gennemfører det samme direktiv 2003/10/EF, men grænserne kan ligge anderledes end i Danmark.
Musik- og underholdningsbranchen blev omfattet senere, den 15. februar 2008 (§ 20, stk. 2). Sådan bruger spillesteder reglerne i praksis, og det kan du læse om i vores artikel støjregler for spillesteder, der er skrevet til dem, der arbejder under de samme grænser i live-underholdning.
Hvad gør du, hvis arbejdspladsen larmer for meget?
Start med at spørge til arbejdspladsvurderingen og finde ud af, hvilket niveau dit arbejde ligger på. Fra 80 dB(A) skal der stilles høreværn til rådighed, og du skal have instruktion. Fra 85 dB(A) skal støjen bringes ned, og hvor det ikke kan lade sig gøre, skal høreværn bruges fra første minut. Du kan tale med din arbejdsmiljørepræsentant eller din leder, og Arbejdstilsynet kan kontaktes, hvis du ikke får gehør.
Brug høreværnet korrekt, og meld en defekt straks. Vil du have et genanvendeligt lag til arbejdsgiverens plan, giver WorkPRO dig SNR 24 dB, og de passer under kapsler. Støjskader på hørelsen går ikke væk igen, så det er en god idé at kende de to tal udenad.
- Længde på vandrestave: tabel efter højde og guide til justering - 3 november 2026
- Nordic walking-stave vs. vandrestave: hvad er forskellen? - 2 november 2026
- Blackout sovemaske: Hvorfor nogle masker stadig lukker lys ind, og sådan får du total mørke - 29 oktober 2026
