Én eller to vandrestave: hvad er bedst?

⏱️ Anslået læsetid: 12 min

Kort svarTo vandrestave giver en symmetrisk rytme, to ekstra støttepunkter og mere balance ned ad bakke, så de passer bedst til lange ture og ujævnt terræn. Én stav giver en fri hånd til hundesnor, kamera eller kort på lette stier. Hold den i den svage hånd, skift side en gang imellem, og bær gerne en ekstra stav i rygsækken.

Vandrer set bagfra på en græsklædt sti langs et stengærde med én vandrestav i hånden og en hund i snor

På denne side: Overblik

Opsummer med AI

Det vigtigste kort fortalt

Er det bedst at gå med én eller to vandrestave?

På de fleste vandreture er to stave bedst. De giver en symmetrisk rytme, to ekstra støttepunkter og mere stabilitet på ujævnt terræn og ned ad bakke. Én stav giver mening, når du vil have en hånd fri til kortet, kameraet eller hundesnoren, eller på lette stier, hvor du bare vil have lidt ekstra støtte.

Hvilken hånd skal holde en enkelt stav?

De fleste holder en enkelt stav i den svage hånd, så den stærke hånd er fri til kort, telefon eller snor. På en skråning eller når du går på tværs af en hældning, flytter du staven over på den side, der vender nedad, hvor den støtter mest. På lange ture skifter du hånd en gang imellem, så den ene arm ikke gør alt arbejdet.

Kan jeg købe en enkelt stav?

Vandrestave sælges og bruges normalt i par, så tjek produktsiden for at se, hvad der er i æsken. Mange, der mest går med én stav, køber alligevel et par: én stav i hånden på let terræn og den anden pakket i rygsækken til stejle stigninger, lange nedstigninger og ujævne strækninger.

Er én stav nok til en dagtur?

På en rolig dagtur på gode stier er én stav ofte rigeligt. Til en lang dag med store stigninger, stejle nedstigninger, mose, stenur eller vandløb, der skal krydses, giver to stave en mere jævn rytme og mere stabilitet. Er du i tvivl, så tag to med, og bær den anden, indtil terrænet bliver mere ujævnt.

Kig på en gruppe vandrere i Rold Skov eller på en fjeldsti i Norge, og du ser begge dele: nogle har en stav i hver hånd, andre kun én, og et par stykker har en ekstra stav spændt fast på rygsækken. Der er ikke ét rigtigt svar. To stave og én stav gør forskellige ting, og det bedste valg afhænger af underlaget, hvor lang turen er, og hvad du ellers vil have i hænderne.

Denne guide sammenligner de to, forklarer, hvornår en enkelt stav er det fornuftige valg, og viser, hvordan du går godt med én. Skal du stadig vælge dine første stave, gennemgår vores guide til, hvordan du vælger vandrestave, typer, længder og greb. Den grundlæggende teknik med et par finder du i vores guide til, hvordan du bruger vandrestave.

Derfor går de fleste med to stave

Vandrestave er som regel lavet til at blive brugt i par. Det er der gode grunde til.

En symmetrisk rytme. Med to stave svinger hver arm i takt med det modsatte ben, præcis som når du går uden stave. Begge sider af kroppen arbejder ens, og de fleste finder hurtigt et roligt tempo.
Mere stabilitet. To stave giver to ekstra støttepunkter. På løse sten, trærødder eller vådt græs er der næsten altid en stav i jorden, mens du sætter foden til næste skridt.
Balance ned ad bakke. På vej ned kan du sætte begge stave i under dig og træde ned mellem dem. Det giver en kontrolleret nedstigning med god balance. Vores guide til at bruge vandrestave op og ned ad bakke gennemgår teknikken.
Komfort på lange ture. Når begge arme er med, føles en lang stigning eller en lang vej ned som regel lettere, og mange oplever, at et par stave er skånsomt for leddene på en hel dag.

Stavgang går et skridt videre. Her er hele teknikken bygget op om et par stave og et aktivt skub fra begge arme, så den dyrkes altid med to. Vores guide til stavgang forklarer, hvordan den adskiller sig fra at gå med vandrestave.

Når én stav giver mere mening

Den store fordel ved en enkelt stav er en fri hånd. Det betyder mere, end man skulle tro.

Med hund. Snoren i den ene hånd og en stav i den anden er en behagelig kombination på en tur i skoven eller langs kysten. Ifølge Naturstyrelsens regler for hunde i naturen skal hunden som udgangspunkt altid være i snor, og fra 1. april til 30. september også på stranden. En fri hånd til snoren er derfor praktisk.
Fotografering. Med én hånd fri kan du løfte kameraet eller telefonen uden at stoppe og klemme en stav ind under armen.
Navigation. Det er langt lettere at holde et kort, et kompas eller en telefon med ruten på, når du kun har én stav.
Let terræn. På en flad skovvej eller en god sti kan nogle godt lide en enkelt stav for lidt ekstra støtte og rytme uden at skulle gå med et helt par.
Vandløb. Når du krydser en bæk eller en å på en tur i udlandet, vender du ansigtet mod strømmen og bruger staven sammen med dine to ben som en trefod, så du hele tiden har tre punkter at støtte på og kun flytter ét ad gangen. Til det er én stav, der står solidt mod strømmen, nok.

Ulempen er balancen. Med én stav kommer støtten kun fra den ene side, så på stejlt, ujævnt eller glat terræn har du mindre at læne dig mod, og rytmen bliver skæv. Derfor har mange, der godt kan lide én stav, alligevel en ekstra med til de stejle stykker.

Én stav eller to: situation for situation

Sådan falder valget typisk ud på ture i Danmark og på vandreferier i udlandet.

Én vandrestav eller to? Typiske situationer sammenlignet
Situation	Bedste valg	Hvorfor
Lang dag i bjergene med store stigninger og nedstigninger	To	Jævn rytme og støtte på begge sider hele dagen.
Stejl nedstigning, stenur eller løse sten	To	Sæt begge stave i under dig for et kontrolleret skridt ned med god balance.
Tur over flere dage med tung rygsæk	To	Mere stabilitet med den ekstra vægt på ryggen.
Gåtur med hunden i snor	Én	Én hånd til staven og én til snoren.
Tur med kamera eller kikkert	Én	Kamera eller kikkert er lige ved hånden.
Navigation med kort eller telefon	Én	En fri hånd til kort, kompas eller skærm.
Bæk eller å, der skal krydses	Én er nok	Vend ansigtet mod strømmen, og lav en trefod med hænderne ude af stropperne.
Flad skovvej eller god sti	Begge dele	Én giver lidt ekstra støtte, to giver rytme.
Klatrepassager, stenter og stiger	Ingen	Pak stavene væk, og hav begge hænder fri.

Sådan går du med én stav

Indstil længden. Brug samme indstilling som med et par: underarmen nogenlunde vandret på flade stier, lidt kortere op ad bakke og lidt længere ned ad bakke. Vores guide forklarer, hvor lange dine vandrestave skal være.
Vælg hånden. De fleste bruger den svage hånd og holder den stærke fri. På en skråning eller når du går på tværs af en hældning, flytter du staven over på den side, der vender nedad.
Hold en naturlig rytme. Sæt staven i, når den modsatte fod lander, i takt med dit normale armsving. På en stejl strækning kan du i stedet sætte den i ved hvert skridt.
Brug stroppen på let terræn. Før hånden op gennem stroppen nedefra, så du kan holde let om grebet. Vores guide til, hvordan du bruger stropperne på vandrestave, gennemgår detaljerne.
Tag hånden ud på teknisk terræn. I stenurer og ved vandløb tager du hånden ud af stroppen, så staven ikke kommer i vejen, når du skal tage fat med hånden.
Skift side en gang imellem. På en lang tur skifter du hånd nu og da, så den ene arm ikke gør alt arbejdet.

Det bedste fra begge verdener: et par med én i rygsækken

Mange ender med en enkel rutine: én stav i hånden på let terræn og den anden pakket væk, indtil stien bliver stejl eller ujævn. Hvor let det er, afhænger af typen af stav.

Alpine Explorer er en teleskopisk stav i aluminium på 247 g pr. stav. Den kan indstilles fra 95 til 135 cm, det bredeste spænd i BOLLSEN-serien, og passer til vandrere fra 1,40 m til 2 m. Grebene er i EVA. Skubbet sammen måler den 65 cm, så den anden stav sidder på siden af rygsækken i stedet for inde i den. Den leveres med en trekkingspids og en gummikappe til hårdt underlag.

Den foldbare Expedition Pro (aluminium 7075, 297 g, greb i kork og EVA) og 3K Carbon Extreme+ (3K-carbon, 199 g, greb i EVA) kan begge foldes sammen til 37 cm, så den anden stav kan ligge inde i en lille rygsæk til dagture, indtil du skal bruge den. Begge kan indstilles fra 115 til 135 cm, passer til vandrere fra 1,60 m til 2 m og leveres med trekkingspids, gummikappe og snetallerken. Vores sammenligning af foldbare og teleskopiske vandrestave går i dybden med fordele og ulemper.

Så, én stav eller to?

Går du i bjergene, på ujævnt terræn eller med tung rygsæk, giver to stave mest stabilitet, den bedste balance ned ad bakke og en jævn rytme. Går du tur med hunden, tager billeder eller navigerer undervejs på lettere terræn, passer én stav og en fri hånd dig måske bedre. Og blander dine ture begge dele, så tag et par med, og beslut dig på dagen.

Er du stadig i tvivl om, hvorvidt stave overhovedet hører til i dit udstyr? Læs er vandrestave det værd for et ærligt blik på, hvor de hjælper, og hvor de er i vejen. Vil du prøve én eller to stave af tæt på, så find en rute blandt Naturstyrelsens vandreruter, for eksempel i Nationalpark Mols Bjerge, hvor bakkerne giver dig både stigninger og nedstigninger. Skal du længere væk, er de norske fjeldregler fra Den Norske Turistforening en god påmindelse om at tilpasse turen efter forholdene, og hos Dansk Vandrelaug finder du flere gode råd om vandring.