⏱️ Anslået læsetid: 14 min
På denne side: Overblik
Det vigtigste kort fortalt
Et høreværnsområde er den del af arbejdsstedet, hvor der er risiko for støj over 85 dB(A) eller 137 dB(C) i spidsværdi. Efter støjbekendtgørelsens § 11, stk. 4 skal stedet markeres med skiltning og, når det er teknisk muligt, afgrænses, og adgangen skal begrænses.
Når der er risiko for, at nogen udsættes for støj over 85 dB(A) eller en spidsværdi over 137 dB(C). Fra 80 dB(A) skal høreværn stilles til rådighed, men skiltningskravet i § 11, stk. 4 hører til 85-grænsen.
Det er påbudsskiltet med en blå cirkel og et hvidt hoved med ørekopper, kendt som ISO 7010 M003. Et påbudsskilt betyder, at høreværn skal bruges ud over det punkt, ikke blot at der er støj.
Ja, i praksis. § 11, stk. 1 siger, at ingen må udsættes for støj over 85 dB(A), og introduktionen gør som regel høreværn til en betingelse for adgang for gæster, vikarer og eksterne firmaer.
Ja. Området følger støjkilden, så det kan være fast eller midlertidigt, for eksempel omkring en kapsav på en byggeplads eller en presse under en produktionsserie, markeret med mobile skilte, mens støjen varer.
Nej. Skiltet fortæller, at høreværn er påkrævet, ikke hvor meget dæmpning du skal have. Støjen vurderet under høreværnet må ikke overskride 85 dB(A) eller 137 dB(C), og for meget dæmpning kan gøre dig isoleret.
Et høreværnsområde er stedet på arbejdspladsen, hvor høreværn holder op med at være valgfrit. I Danmark skal områder, hvor der er risiko for støj over 85 dB(A) eller en spidsværdi over 137 dB(C), markeres med skiltning, og det blå påbudsskilt med høreværn er det, de fleste kender.
Et samlet overblik over høreværn på arbejdspladsen får du på siden ørepropper til arbejde.
Spørgsmålet kommer ofte fra den anden side af skiltet: “Skal jeg bruge høreværn, hvis jeg bare går igennem?” Reglen handler om adgang, ikke om tid, så svaret er ja, og ørepropperne skal i, før du krydser grænsen. Det gælder også dig, der kun skal have en hurtig underskrift hos værkføreren.
Hos Bollsen laver vi genanvendelige ørepropper, som over 1.000.000 mennesker har valgt, fra søvn og musik til arbejde. Her får du de danske regler for støjområder og skilte, og hvilket høreværn der passer til området, før du går ind.
Hvad er et høreværnsområde?
Et høreværnsområde er en del af arbejdsstedet, hvor der er risiko for, at ansatte udsættes for støj over grænseværdierne i § 11, stk. 1 i Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 63 af 6. februar 2006 om beskyttelse mod udsættelse for støj. Ordet “høreværnsområde” står ikke i bekendtgørelsen, men kravet er det samme: stedet skal skiltes og afgrænses.
Ordlyden i § 11, stk. 4 er, at de dele af arbejdsstedet, hvor der er risiko for støj over værdierne, “skal markeres med passende advarsels- og sikkerhedsskiltning”, og at stederne “skal afgrænses og adgangen hertil begrænses, når det er teknisk muligt”. Du kan læse teksten i Arbejdstilsynets sammenskrivning og på Retsinformation.
Områderne kan være faste eller midlertidige, fordi kravet følger støjen og ikke tegningen over hallen. De erstatter ikke støjbegrænsning ved kilden, som kommer først i § 3 og § 8. De markerer det, der er tilbage.
Hvornår skal et område skiltes og afgrænses?
Et område skal skiltes, når der er risiko for, at ansatte udsættes for støj over 85 dB(A) (LEX, 8 timer) eller en spidsværdi over 137 dB(C). Risikoen skal vurderes i arbejdspladsvurderingen (APV), ikke ud fra en enkelt dårlig dag med måleren.
Bekendtgørelsen arbejder med to trin, og skiltningen hører til det øverste.
- 80 dB(A) eller 135 dB(C) i spidsværdi (§ 10). Arbejdet må kun udføres, hvis der stilles høreværn til rådighed.
- 85 dB(A) eller 137 dB(C) (§ 11 og § 12). Ingen må udsættes for mere. Hvor støjen ikke kan fjernes, må arbejdet kun udføres med høreværn fra første minut, og stedet skiltes og afgrænses.
Så den støjgrænse, hvor loven kræver høreværn og skiltning, er 85 dB(A). Danmark har ikke en separat grænse på 87 dB(A): støjen vurderet under høreværnet må heller ikke overskride 85 dB(A) eller 137 dB(C). Vores gennemgang af støjbekendtgørelsen viser, hvordan LEX regnes ud, og hvor hvert tal kommer fra.
Er dit område over 85? En tommelfingerregel er, at hvis I skal hæve stemmen for at tale sammen på to meters afstand, bør støjen måles. Elværktøj er en klassisk udløser, hvor vinkelslibere og rundsave ofte ligger omkring 95–100 dB(A). Vores guide til hvor høj er støjen fra elværktøj har typiske niveauer for hvert værktøj.
Hvad siger sikkerhedsskiltningsreglerne?
Skiltene hører under bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning og anden form for signalgivning, som gennemfører direktiv 92/58/EØF om minimumsforskrifter for signalgivning. Den kræver, at der anvendes signalgivning, hvor en fare ikke kan imødegås tilstrækkeligt med tekniske eller andre foranstaltninger (§ 3), og at de ansatte får instruktion og oplæring i skiltenes betydning (§ 5). Se Arbejdstilsynets sammenskrivning.
Formen på sikkerhedsskilte er fastlagt i bekendtgørelsens bilag 3. Et påbudsskilt er rundt med blå baggrund og et hvidt piktogram, og det er det, høreværnsskiltet er. Mange arbejdspladser bruger det internationale piktogram ISO 7010 M003, et hoved med ørekopper, ofte med en tekst som “Høreværn skal bruges”.
| Form og farve | Skilttype | Det fortæller skiltet | Eksempel |
|---|---|---|---|
| Blå cirkel, hvidt piktogram | Påbudsskilt | Du skal gøre dette | Høreværn skal bruges |
| Gul trekant, sort kant | Advarselsskilt | Der er en fare | Truck kører her |
| Rød cirkel med skråstreg | Forbudsskilt | Du må ikke gøre dette | Rygning forbudt |
| Grøn firkant | Redningsskilt | Hvor du finder sikkerhed | Nødudgang, førstehjælp |
En gul trekant ved en larmende maskine advarer kun. Den blå cirkel er en instruktion, og ved et høreværnsområde er det den, der tæller.
Hvor skal skiltene sidde?
Skiltene sidder ved hver indgang til området, i øjenhøjde dér, hvor man kommer ind, og de steder indeni, hvor man kan overse grænsen, for eksempel en anden dør eller enden af en lang hal. Gulvmarkering, afspærring eller kæde viser præcis, hvor området begynder, og det er den afgrænsning, § 11, stk. 4 taler om.
På en produktionslinje dækker området ofte pressen, skæremaskinerne eller pakkemaskinerne frem for hele hallen, så grænsen skal kunne ses fra gangarealerne. Vores guide til ørepropper til fabriksarbejdere gennemgår typisk linjestøj og, hvilket høreværn der passer til hver station.
Midlertidige områder kræver mobile skilte. En kapsav på en byggeplads eller en mejsel i en kælder skaber et område, så længe de kører, så skiltene sættes op, før værktøjet startes, og tages ned, når støjen er væk. Vores råd om ørepropper til byggearbejdere matcher høreværnet til hvert fags støjniveau.
Sådan opretter du et høreværnsområde trin for trin
Et høreværnsområde starter med støjvurderingen og slutter med en dato for næste gennemgang. Disse trin dækker selve området, mens arbejdsgiverens pligter går videre.
- Vurder. Brug APV og eventuelle målinger til at finde, hvor risikoen for støj over 85 dB(A) eller 137 dB(C) findes (§ 4).
- Begræns. Sænk først støjen ved kilden med stilleværktøj, indkapsling eller afskærmning, og mål igen (§ 3 og § 8).
- Afgræns og noter. Tegn grænsen ind på en plan og skriv den ind i vurderingen.
- Skilt. Sæt påbudsskiltet op ved hver indgang, og tilføj gulvmarkering eller afspærring. Brug mobile skilte til flytbare værktøjer.
- Begræns adgangen. Hold dem ude, der ikke skal være der, når det er teknisk muligt, og begræns tiden inde i området.
- Stil høreværn klar. Hav egnet høreværn ved grænsen, så ingen går ind uden (§ 12).
- Instruer. Forklar området ved ansættelsen og ved besøg, og sørg for, at høreværnet bruges rigtigt (§ 13 og skiltningsbekendtgørelsens § 5).
- Gennemgå igen. Se på området igen efter ændringer i maskiner, indretning eller vagtplan.
Områder er kun én del af en længere liste. Vores guide til arbejdsgiverens pligter ved støj tager pligterne i rækkefølge, fra støjvurderingen til høreundersøgelser og instruktion.
Hvem skal bruge høreværn i området?
Alle, der går ind i et høreværnsområde, bør bruge høreværn, også ledere, eksterne håndværkere, vikarer og gæster. § 11, stk. 1 er formuleret som “ingen må udsættes for”, så reglen er ikke begrænset til de faste ansatte.
Arbejdsgiveren må ifølge § 12, stk. 2 kun lade arbejdet udføre, hvis høreværn bruges fra begyndelsen, og de ansatte skal følge instruktionen og bruge høreværnet efter anvisning. Hvad din arbejdsgiver kan kræve af dig, behandler vi særskilt i vores guide til, om din arbejdsgiver kan kræve, at du bruger ørepropper.
Og den, der bare går igennem? Reglen handler om, at du ikke må udsættes for støjen uden beskyttelse, og i praksis gør introduktionen ved ankomst høreværn til en betingelse for adgang. Skal du igennem, kommer ørepropperne i før grænsen. Mange spørger også, om det er sikkert at bruge ørepropper hele dagen på arbejde, og det handler mest om komfort og rengøring.
Er alt høreværn godt nok i området?
Nej. Et høreværnsområde fortæller, at høreværn er påkrævet, ikke hvor meget, fordi dæmpningen vælges efter niveauet, så støjen ved øret ender omkring 70 til 80 dB(A). En SNR-24-prop passer til nogle områder og ikke til andre. Bekendtgørelsens § 12 siger, at høreværn skal vælges, så risikoen for høreskader fjernes eller begrænses til et minimum.
En gængs tabel peger på SNR 20 eller derunder ved 85–90 dB(A), SNR 20–30 ved 90–95 dB(A), SNR 25–35 ved 95–100 dB(A) og SNR 30 eller mere ved 100–105 dB(A). Under 70 dB(A) ved øret er der tale om overbeskyttelse, som kan gøre folk isolerede og friste dem til at tage høreværnet ud. Tabellen gælder ikke ved kraftig lavfrekvent støj, for eksempel i pressehaller.
At matche dæmpningen til hvert område er et spørgsmål om, hvor meget høreværn man har brug for. Vores guide om hvor meget høreværn har jeg brug for går igennem tabellen med eksempler, også de tilfælde, hvor de højeste områder kræver propper under ørekopper.
Hvad skal ligge klar ved indgangen?
Ved indgangen bør der være egnet høreværn inden for rækkevidde, så ingen går ind uden. Mange steder har en dispenser med engangsskumpropper til gæster og udleverer genanvendelige propper til de faste medarbejdere, nogle gange i modeller med bøjle eller snor, der hænger om halsen mellem brugene.
Hver type vejer hygiejne, pasform og pris pr. vagt forskelligt. Vores sammenligning af genanvendelige, skum- og bøjleørepropper til arbejde stiller de tre op ved siden af hinanden til dig, der skal vælge, hvad der skal ligge klar.
Til folk, der går ind og ud hele dagen, er en genanvendelig prop i et lille etui i lommen hurtigst. Vores WorkPRO har SNR 24 dB (H 24, M 21, L 19) efter EN 352-2, testet af PZT GmbH, og er lavet af hypoallergen silikone med 2 lameller i en gul farve, der er nem at få øje på. Den er lav nok til at sidde under ørekopper. WorkPRO er passiv, så den dæmper alt, også alarmer, og en høj advarsel kan stadig høres, fordi den er høj, ikke fordi et filter lukker den igennem.
Ved jævn støj omkring 90–95 dB(A), hvor tabellen peger på SNR 20–30, passer WorkPRO-ørepropper (SNR 24 dB, 229 kr.), som kan bruges op til 100 gange og følger med en 40 dages pengene-tilbage-garanti. Tjek områdets niveau mod tabellen først, for stille områder kan klare sig med mindre dæmpning.
Så hvornår skal et høreværnsområde skiltes?
Så snart der er risiko for støj over 85 dB(A) eller 137 dB(C) i spidsværdi, skal området markeres med skiltning, afgrænses og have begrænset adgang, når det er teknisk muligt. Ingen, fra værkføreren til den besøgende tekniker, går ind uden høreværn, der passer til niveauet.
Hører du ringen i ørerne eller har du følelsen af dæmpet hørelse efter en vagt, så tal med din læge eller arbejdsmedicinske klinik, og spørg, om høreundersøgelser på arbejdet er en del af jeres ordning (§ 15 giver adgang til en høreundersøgelse fra 80 dB(A), hvis APV viser risiko). Tjek derefter, at høreværnet ved indgangen passer til støjen på den anden side.
- Længde på vandrestave: tabel efter højde og guide til justering - 3 november 2026
- Nordic walking-stave vs. vandrestave: hvad er forskellen? - 2 november 2026
- Blackout sovemaske: Hvorfor nogle masker stadig lukker lys ind, og sådan får du total mørke - 29 oktober 2026
