⏱️ Anslået læsetid: 13 min
På denne side: Overblik
Det vigtigste kort fortalt
Ikke nødvendigvis. Undersøgelser finder misofoni oftere hos voksne med ADHD og hos autistiske voksne, men det er en særskilt oplevelse og ikke et tegn på nogen af delene.
En repræsentativ britisk undersøgelse fandt, at 18,4 % af de voksne havde misofonisymptomer, der gav betydelige vanskeligheder (Vitoratou m.fl., PLOS ONE 2023, n = 772). Tallet gælder briter, ikke danskere.
Misofoni handler om bestemte lyde, for eksempel smasken, uanset lydstyrken. Sensorisk overbelastning vokser af den samlede mængde støj, lys, berøring og trængsel over tid, og den letter som regel med et roligere rum eller en pause.
Fagfolk fraråder at have ørepropper i hele tiden, fordi det kan gøre dig mere følsom over for lyd. Brug dem i et selvvalgt øjeblik, for eksempel til et måltid eller på pendlerturen, og tag dem ud bagefter.
Hos din egen læge, som kan henvise til udredning i psykiatrien, eller til en ørelæge og en høreklinik, hvis lydfølsomhed er det, der fylder mest.
Forskningen viser en sammenhæng, ikke en årsag. En undersøgelse fra 2026 med 492 voksne fandt misofoniagtige reaktioner markant hyppigere hos voksne med ADHD end i en sammenligningsgruppe (Dwyer m.fl.), men en britisk fødselskohorte-undersøgelse fandt ingen sådan sammenhæng. Din egen læge er det rette sted at starte, hvis du overvejer en ADHD-udredning.
Nej. Misofoni er en særskilt oplevelse, som oftere end forventet beskrives sammen med autisme. I en undersøgelse fra 2026 med 1.050 autistiske voksne forudsagde autistiske træk højere misofoniscorer, og følsomhed i hørelse og syn lå imellem de to (Smit m.fl.).
En behagelig genbrugelig øreprop, som du sætter i til et selvvalgt øjeblik og tager ud bagefter, for eksempel en passiv silikoneprop med SNR omkring 24 dB. Den gør lyden lavere, ikke borte. Vores guide til hvilke ørepropper der passer til misofoni gennemgår pasform, materiale og dæmpning.
Søgninger på misofoni og ADHD og misofoni og autisme starter ofte med det samme spørgsmål. Hvorfor virker lyden af en, der spiser, så meget stærkere på mange voksne med ADHD eller autisme? Forskningen finder dem sammen oftere, end tilfældet alene ville give. Ingen har påvist, at det ene forårsager det andet.
Hos Bollsen laver vi genbrugelig hørebeskyttelse i silikone, som over 1.000.000 mennesker har valgt, tysktestet og uafhængigt certificeret til 24 dB. Vores samleside om ørepropper til misofoni handler om produkterne. Her holder vi os til forskningen i voksne.
Til sammenligning fandt en britisk undersøgelse af Vitoratou og kolleger (PLOS ONE, 2023), at 18,4 % af en repræsentativ stikprøve på 772 voksne briter havde misofonisymptomer, der gav betydelige vanskeligheder. Det er tal fra Storbritannien, men de viser, at misofoni er udbredt, med eller uden ADHD eller autisme.
Hænger misofoni sammen med ADHD hos voksne?
Undersøgelser af voksne viser en sammenhæng mellem misofoniagtige reaktioner og ADHD, ikke en årsag: ADHD skaber ikke misofoni, og misofoni er ikke et symptom på ADHD, men kraftige reaktioner på hverdagslyde ses oftere hos voksne med ADHD end i sammenligningsgrupper.
Det tydeligste nyere belæg kommer fra Dwyer og kolleger (Journal of Attention Disorders, 2026). De sammenlignede 492 voksne: 122 med kun ADHD, 130 kun autistiske, 141 med begge dele og 99 med ingen af dem. Auditiv hyperreaktivitet, som omfatter misofoniagtige reaktioner, var markant højere i ADHD-gruppen og den autistiske gruppe end i sammenligningsgruppen, og forskellen mellem ADHD og autisme var lille.
Kliniske data peger samme vej, dog svagere. Blandt 575 voksne med bekræftet misofoni på Amsterdam UMC (Jager m.fl., PLOS ONE 2020) var ADHD registreret blandt de samtidige diagnoser, men hos et mindretal og langt efter obsessive-kompulsive personlighedstræk og humørvanskeligheder.
Og billedet er ikke afklaret. En britisk fødselskohorte-undersøgelse (Rinaldi og Simner, 2025) fandt, at de, der udviklede misofoni, havde haft mere angst og lavt humør som børn, men ikke mere ADHD. Forskellige stikprøver giver forskellige svar, så “hænger sammen med” er så langt, belægget rækker.
Music SoundPRO
Watersafe+
Life+Life+Music SoundPROWatersafe+Life+Er misofoni en del af autisme, eller noget særskilt?
Misofoni er en særskilt oplevelse og ikke en del af autisme, men de to beskrives oftere sammen, end man skulle forvente, og autistiske træk som sensorisk følsomhed hænger i undersøgelser af voksne sammen med stærkere reaktioner på triggerlyde.
Den største undersøgelse af voksne hidtil, af Smit og kolleger (Journal of Autism and Developmental Disorders, 2026), spurgte 1.050 autistiske voksne med Amsterdam Misophonia Scale-Revised (AMISOS-R) og Autism Spectrum Quotient på 28 spørgsmål. Moderate til ekstreme misofonisymptomer var mere almindelige end i den almindelige befolkning, og autistiske træk forudsagde misofoniscorerne, selv når der var taget højde for andre forhold. Kvinder og personer med mere end én diagnose scorede højere.
Smits hold fandt også, at følsomhed i hørelse og syn lå imellem de to. Et studie fra Sussex (Rinaldi m.fl., 2023) angreb det fra den anden side. Dens 379 voksne med misofoni havde flere autistiske træk end kontrolpersonerne, for eksempel sans for detaljer og svært ved at skifte opmærksomhed.
Misofoni har ikke i dag sin egen diagnosekode i DSM-5 eller ICD-11. Forskere beskriver det som et særskilt reaktionsmønster, der kan optræde sammen med autisme, ADHD, begge dele eller ingen af dem.
Hvorfor optræder triggerlyde oftere sammen med ADHD og autisme?
Den førende forklaring er fælles sensorisk følsomhed og forskelle i opmærksomhed: Hvis hjernen giver indkommende lyd mere vægt og har sværere ved at slippe den, er en gentagen lyd som smasken eller penneklik sværere at lukke ude.
Dwyers studie koblede auditiv hyperreaktivitet til hyperfokus, uopmærksomhed og hypervigilans, og hyperreaktiviteten gik igen sammen med angst. Det passer med, hvad mange voksne selv beskriver. En lyd, som andre næsten ikke lægger mærke til, bliver det eneste i rummet.
Det er dog korrelationer fra spørgeskemaer. Mange voksne med ADHD eller autisme har slet ikke svært ved smaskelyde eller vejrtrækning.
Hvordan adskiller misofoni sig fra sensorisk overbelastning?
Misofoni udløses af bestemte lyde, ofte stille lyde på omkring 40–65 dB på 1 meters afstand, og reaktionen er stærk uanset lydstyrken, mens sensorisk overbelastning vokser af den samlede belastning på tværs af sanser (støj, lys, menneskemængder, berøring) og tager til med tiden og mængden af input.
Man kan have begge dele, nogle gange samme dag. Det, der hjælper, er forskelligt for de to.
| Misofoni | Sensorisk overbelastning | |
|---|---|---|
| Hvad udløser det | Bestemte triggerlyde: tygning, vejrtrækning, snøften, host, penneklik og tastetryk. Se almindelige triggerlyde ved misofoni, og hvad ørepropper gør ved dem. | Samlet input på tværs af sanser: baggrundsstøj, skarpt eller blinkende lys, menneskemængder, berøring og lugte, der hober sig op sammen |
| Ved hvilken lydstyrke | Ved enhver lydstyrke; mange triggere ligger omkring 40–65 dB på 1 meters afstand, lavere end normal tale | Stiger med den samlede lydstyrke og med, hvor længe inputtet varer, ikke med én bestemt lyd |
| Hvad der hjælper i øjeblikket | Afstand til kilden, en maskerende lyd eller ørepropper i et selvvalgt øjeblik, for eksempel et fælles måltid, og så ud igen | Mindre samlet input: et roligere rum, en pause, dæmpet lys, færre mennesker, planlagt tid til at falde til ro |
| Læs mere | Vores samleside om misofoni og artiklerne om triggerlyde og timing | Vores artikler og samleside om lydfølsomhed |
Hvis overbelastning fylder mest i din dag, dækker vores side om ørepropper til lydfølsomhed det bredere billede, herunder hvor ørepropper passer ind, og hvor de ikke gør. Hvis du vil vide, hvor misofoni slutter, og hyperakusis eller almindelig lydfølsomhed begynder, kan du læse forskellen på misofoni, hyperakusis og lydfølsomhed.
Hvad hjælper i øjeblikket: triggerlyde eller den samlede belastning?
Ved sensorisk overbelastning kommer omgivelserne først (et roligere rum, en kort pause, mindre lys, færre krav), mens ørepropper ved misofoni mest giver mening som et situationsbestemt redskab til et selvvalgt øjeblik med triggerlyde, båret i det øjeblik og taget ud bagefter.
Ørepropper er et dårligt førstesvar på overbelastning hele dagen. Belastningen kommer fra flere sanser på én gang, og at lukke ned for én af dem i timevis giver sine egne problemer. Fagfolk fraråder at have ørepropper eller høreværn på hele tiden, da det kan gøre dig mere følsom over for lyd, mens kortvarig brug kan være i orden.
Et selvvalgt triggerøjeblik er noget andet. Et fælles måltid, en togtur eller en fokusblok på 45–90 minutter ved siden af en kollega, der spiser ved skrivebordet, har alle en tydelig start og slutning. Til en lyd, der generer om natten, for eksempel en partners vejrtrækning i sengen, ser vores artikel om misofoni og søvn specifikt på soveværelset. Timing har også sin egen artikel, om hvornår du sætter ørepropper i, og hvornår du tager dem ud.
Vores Life+ passive ørepropper i genbrugelig silikone med SNR 24 dB (229 kr.) er dem, vi foreslår til de øjeblikke. Det er en passiv øreprop med SNR 24 dB (H 24 / M 21 / L 19), og dæmpningen stiger med frekvensen. Den gør lyd lavere, ikke borte: en samtale på 60 dB lander på omkring 36–40 dB, og en smaskelyd på 45 dB på omkring 21–23 dB. En stemme kan stadig høres, simpelthen fordi den var højere fra start.
Life+ er lavet af hypoallergen silikone med en konisk to-lamellers form, der sidder fladt i øret, og hvert par holder til op til 100 brug. Hvis standardstørrelserne aldrig føles rigtige, findes Life+ også i en AI-tilpasset udgave med AI-øremåling ud fra to fotos, så samme øreprop kommer i din størrelse. Stop med at bruge dem, hvis du mærker smerte eller kløe. Og hvis du opdager, at du rækker ud efter dem hele dagen, er det et godt tidspunkt at tale med din læge.
Hvordan kommer voksne i Danmark i gang med en ADHD- eller autismeudredning?
I Danmark starter voksne som regel hos egen læge, som kan henvise til udredning for ADHD eller autisme i psykiatrien, og, hvis hverdagslyde er det primære, til en ørelæge eller en høreklinik.
Oplysninger om autisme findes i patienthåndbogen på sundhed.dk, og både ADHD-foreningen og Autismeforeningen samler viden og tilbyder rådgivning. Ventetiderne varierer, så spørg din læge, hvordan det ser ud hos jer. Noter om, hvilke lyde der generer, hvor og hvor længe, kan hjælpe til den første samtale.
Der findes kun få tilbud, der er målrettet misofoni. Vi gennemgår mulighederne i hvad der findes af støtte til misofoni i Danmark.
Hvad med børn og teenagere?
Vi har holdt denne artikel til voksne, fordi studierne ovenfor brugte voksne stikprøver, og fund fra børn ikke altid kan overføres. Til yngre børn ser vores artikler om ørepropper til autistiske børn og ørepropper til børn med sensorisk følsomhed på skole, begivenheder og størrelser.
Til de ældste børn og unge dækker vores artikel om teenagere og triggerlyde de år, hvor misofoni ofte viser sig første gang.
Hvor skal du starte?
Læg mærke til, hvilken slags dag du har. Er det én lyd ved spisebordet, der er problemet, er det et triggerøjeblik, og du kan prøve en kort, selvvalgt periode med ørepropper i og se, om lavere lyd er nok. Føles alting for meget midt på eftermiddagen, så se først på rummet, lyset og dine pauser, før noget kommer i ørerne.
Hvis ADHD eller autisme kan være en del af billedet, er en tid hos din læge første skridt. Life+ leveres med vores 40 dages pengene-tilbage-garanti, så du kan prøve dem til et måltid eller på pendlerturen og se, om det er nok, at lyden bliver lavere.
- Ørepropper som eksperter stoler på: DJ’er, musikere, hørespecialister og læger - 8 oktober 2026
- Høreværn og ørepropper: ekspertens vurdering fra Nova Acoustics - 8 oktober 2026
- SoAlive Music Conference: Beskyt ørerne bag Balkans musikscene - 7 oktober 2026