⏱️ Anslået læsetid: 14 min
På denne side: Overblik
Det vigtigste kort fortalt
Nej. Misofoni har ingen selvstændig kode i ICD-10, ICD-11 (WHO) eller DSM-5, men Høreforeningen beskriver det som en tilstand, og et internationalt ekspertpanel enedes i 2022 om en fælles definition.
I en britisk, repræsentativ stikprøve på 772 voksne nåede 18,4 % tærskelværdien for betydelig belastning på S-Five-spørgeskemaet (Vitoratou et al., PLOS ONE 2023). Kun 13,6 % havde hørt ordet. Tallene er britiske, ikke danske.
Hos din egen læge, som ud fra det, du beskriver, kan vurdere en henvisning til høreklinik, øre-næse-hals-læge eller psykolog.
Ja. Høreforeningen har en side om misofoni og peger på, at du kan kontakte dit kommunikationscenter, hvis bestemte lyde fylder meget.
Som et værktøj til korte, valgte øjeblikke i hverdagen, ikke som en del af vejen gennem sundhedsvæsenet. Spørgsmålet om ørepropper og misofoni har sine egne guider her på siden.
Det beskrives af Høreforeningen og i dansk faglitteratur, og forskere verden over arbejder med det. Der er ingen selvstændig diagnosekode i ICD-10, ICD-11 eller DSM-5, og i 2022 enedes et internationalt ekspertpanel om en fælles definition.
Der findes ikke et dansk tal, vi kan henvise til. Den bedste stikprøve kommer fra Storbritannien (772 voksne, PLOS ONE 2023): 18,4 % nåede tærskelværdien for betydelig belastning, og 13,6 % havde hørt begrebet.
Start med din egen læge. Beskriv, hvilke lyde der fylder, hvor kraftigt du reagerer, og hvad det forhindrer dig i. Lægen kan vurdere en henvisning til høreklinik, øre-næse-hals-læge eller psykolog.
Høreforeningen er en dansk patientorganisation med en side om misofoni. Den amerikanske nonprofit soQuiet og Misophonia Institute udgiver gratis ressourcer på engelsk.
Er misofoni anerkendt i Danmark? Både ja og nej: Tilstanden beskrives af Høreforeningen og undersøges af forskere, men den har ingen selvstændig kode i de diagnosesystemer, som sundhedsfaglige bruger. Derfor ved mange ikke, hvor de skal gå hen. Misofoni er en stærk følelsesmæssig reaktion, fx vrede eller væmmelse, på bestemte hverdagslyde. De almindeligste udløsende lyde ved misofoni er spiselyde, lyde fra næse og hals og gentagne klik eller bank.
Vi er BOLLSEN, et mærke inden for hørebeskyttelse, som over 1.000.000 mennesker har tillid til, og vores særskilte guide til ørepropper til misofoni handler om redskaber til valgte, støjende øjeblikke i hverdagen. Her gør vi noget andet. Artiklen beskriver og anbefaler ingen behandling, men viser, hvor du kan henvende dig i Danmark.
Et almindeligt første spørgsmål er: “Findes der hjælp til misofoni?” Det næste er ofte: “Har du talt med din læge?” Det instinkt er sundt, for lægen er netop der, vejen herunder begynder.
Er misofoni anerkendt som en tilstand i Danmark?
Misofoni beskrives af Høreforeningen som en tilstand, hvor bestemte lyde vækker meget stærke følelser som irritation, vrede eller stort ubehag, og den omtales i dansk faglitteratur. Men tilstanden har ingen selvstændig diagnosekode i ICD-10, ICD-11 (WHO) eller DSM-5, de systemer, der bruges til at klassificere sygdomme. Begge udsagn er sande på samme tid.
Høreforeningen understreger, at misofoni ikke handler om nedsat hørelse, men om, hvordan hjernen reagerer på lyd. I 2022 enedes et internationalt panel af eksperter om en fælles definition af misofoni i en Delphi-undersøgelse (Swedo et al., Frontiers in Neuroscience), så forskere og behandlere har en fælles beskrivelse at arbejde ud fra.
Hvorfor er der ingen diagnosekode?
En ny kode kommer kun ind i et diagnosesystem efter en lang gennemgang af evidensen, og forskningen i misofoni er forholdsvis ny. En manglende kode betyder ikke, at behandlere afviser dig. De ser på, hvordan lydene påvirker hverdagen, og netop det måler de spørgeskemaer, der bruges i forskningen.
Music SoundPRO
Watersafe+
Life+Life+Music SoundPROWatersafe+Life+Hvor udbredt er misofoni?
Vi kender ikke et tilsvarende dansk tal. Det bedste tilgængelige estimat kommer fra en britisk undersøgelse fra 2023 af forskere ved King’s College London og University of Oxford: 18,4 % af en repræsentativ britisk stikprøve på 772 voksne (142 personer) lå over tærskelværdien for en betydelig belastning af misofoni på S-Five-spørgeskemaet.
Undersøgelsen af Vitoratou og kolleger blev offentliggjort i PLOS ONE i marts 2023 (18(3): e0282777). Den fandt ingen signifikant forskel mellem mænd og kvinder. Tallet gælder briter og kan ikke uden videre overføres til Danmark.
Kendskabet var langt lavere. Kun 13,6 % af den samme stikprøve havde hørt ordet misofoni (Vitoratou et al., 2023), så din læge, en lærer eller en leder kan møde begrebet for første gang, når du tager det op. En kort skriftlig beskrivelse af, hvad der sker, og hvornår, gør den første samtale lettere.
Hvem taler du med først i det danske sundhedsvæsen?
For de fleste er første kontakt din egen læge, som kan tale igennem, hvordan lyde påvirker hverdagen, være opmærksom på eventuelle problemer med hørelsen og, hvis det giver mening, vurdere en henvisning til en høreklinik, en øre-næse-hals-læge eller en psykolog. Er det et barn eller en ung, kan du starte med vores guide til misofoni hos teenagere.
Høreforeningen giver et lignende råd: Oplever du, at bestemte lyde påvirker dig stærkt, kan du kontakte dit kommunikationscenter. På Patienthåndbogen på sundhed.dk kan du desuden læse læge-skrevne artikler om sygdomme, behandling og undersøgelser.
Skriv ned, før du går til lægen, hvilke lyde der fylder (fx tygning, snøften eller tastaturklik), hvor det sker, hvor kraftig reaktionen er, og hvad den forhindrer dig i. Tag noten med. Misofoni er ikke så kendt, så en tydelig beskrivelse gør meget af arbejdet.
Hvor kan din læge henvise dig hen?
Din læge kan vurdere en henvisning til en høreklinik eller en øre-næse-hals-læge for at undersøge hørelse og lydtolerance, eller til en psykolog, som kan se på den følelsesmæssige side af reaktionen. Hvilken vej der er relevant, afhænger af det, lægen hører fra dig, og af tilbuddene, hvor du bor.
En undersøgelse hos hørefagfolk begynder ofte med at skille misofoni fra andre former for lydfølsomhed, for det er noget andet at reagere på én bestemt lyd end at synes, at alle lyde er for høje. Vores guide til misofoni, hyperakusis og lydfølsomhed gennemgår forskellene. Om bredere lydfølsomhed skriver vi i ørepropper til lydfølsomhed som et valg for støjende steder, adskilt fra enhver undersøgelse eller henvisning.
Tilbud og ventetider kan være forskellige fra region til region og fra kommune til kommune, så spørg din læge, hvad der findes i dit område.
| Vej | Hvem du møder | Hvad de gør | Sådan kommer du i gang |
|---|---|---|---|
| Egen læge | Din praktiserende læge | Lytter til, hvordan lyde påvirker dig, ser på hørelsen og vurderer en henvisning | Book en tid |
| Høreklinik eller øre-næse-hals-læge | Hørefagfolk | Høreundersøgelse og afklaring af lydtolerance | Spørg din læge, hvilken vej der passer |
| Psykolog | Psykolog | Vurdering af den følelsesmæssige reaktion og dens betydning for hverdagen | Tal med din læge om muligheder |
| Kommunikationscenter | Audiologopæd og andre fagfolk | Høreforeningen peger på, at du kan kontakte dit center, hvis bestemte lyde fylder meget | Se Høreforeningens side om kommunikationscentre |
| Høreforeningen | Dansk patientorganisation | Viden om misofoni og andre høreproblemer | Online |
| soQuiet og Misophonia Institute | Amerikanske nonprofitorganisationer | Peer support (soQuiet), viden og forskning (Misophonia Institute) | Online, på engelsk |
Hvad siger Høreforeningen om misofoni?
Høreforeningen er en dansk patientorganisation, og den har en dedikeret side om misofoni. Den beskriver tilstanden som en, hvor bestemte lyde som slubren, lyde fra kniv og gaffel eller tung vejrtrækning vækker meget stærke følelser, og at selv svage lyde kan opleves som meget forstyrrende.
Siden nævner de mest almindelige lyde: tygge- og spiselyde, slubren, snorken eller hoste, klik fra kuglepenne eller tastatur og gentagne smålyde. Den peger også på, at der endnu forskes i misofoni, og at man ikke præcist ved, hvorfor det opstår.
Der findes ifølge Høreforeningen ikke én fast behandling, men information og forståelse fra omgivelserne betyder meget. Siden henviser til en dansk grundbog fra 2026 om udredning, rådgivning og behandling af tinnitus, hyperakusis og misofoni. Det første praktiske skridt er stadig en samtale med din læge.
Hvad sker der ved en første samtale?
En første samtale om misofoni handler typisk om din historie: hvilke lyde der udløser en reaktion, hvornår det begyndte, hvor stærke følelserne er, hvor ofte det sker, og hvad det kommer i vejen for derhjemme, på arbejdet eller i uddannelsen.
Mange fagfolk bruger også standardiserede spørgeskemaer, fx S-Five fra den britiske undersøgelse fra 2023, til at beskrive belastning og konsekvenser ensartet. De tolkes som en del af en vurdering sammen med en fagperson og er ikke en hjemmetest. Hvad hver skala måler, gennemgår vi i misofoni-spørgeskemaer forklaret.
Nogle voksne har også ADHD eller autisme ved siden af misofoni, og en behandler kan spørge ind til det. Hvordan de overlapper, ser vi på i misofoni, ADHD og autisme hos voksne.
Hvilke danske og internationale organisationer kan du læse hos?
Høreforeningen er det danske udgangspunkt. Her kan du læse om misofoni, lydfølsomhed og andre høreproblemer, og om lydfølsomhed i bredere forstand.
To amerikanske nonprofitorganisationer udgiver også gratis ressourcer online, på engelsk. soQuiet tilbyder peer support og gratis forløb, mens Misophonia Institute fokuserer på viden og forskning. Deres materiale er nyttig baggrund, men i Danmark er det din egen læge, der er første skridt.
Er du forælder, partner eller kollega til en person, der reagerer stærkt på lyde, kan Høreforeningens side være et roligt sted at begynde. Den forklarer reaktionen uden at give nogen skylden.
Skal du have en diagnose for at bede om hensyn?
Misofoni har ingen selvstændig diagnosekode, men du behøver ikke et navn for at beskrive, hvad der er svært. På arbejdet eller i skolen handler samtalen om, hvilke lyde der er svære, hvor ofte det sker, og hvad det forhindrer dig i.
Det er en anmodning, ikke en garanti. Tilpasninger som en roligere siddeplads eller en kort pause væk fra en udløsende lyd kan være noget at tale om med din leder eller skole. Hvad der kan lade sig gøre, afhænger af den enkelte situation, og vi gengiver ingen danske regler her. Vores guide til misofoni på arbejdet går mere i dybden.
Hvilke hverdagsredskaber kan du bruge, mens du venter?
Mens du venter på en tid hos lægen eller en henvisning, kan enkle hverdagsredskaber som at vælge en roligere plads, lade en ventilator eller radio spille i baggrunden, aftale en plan med familien for fælles måltider og bruge ørepropper i korte, valgte øjeblikke gøre dagligdagen lettere at planlægge.
Overvejer du ørepropper, gennemgår hvilke ørepropper der passer til misofoni pasform, komfort og dæmpning, mens hvornår du bruger ørepropper, og hvornår du tager dem ud handler om timing. En passiv øreprop gør et rum lavere, ikke stille, så en stemme eller en alarm tæt på kan stadig høres.
Brug ørepropper til korte, valgte øjeblikke, og tag dem ud bagefter. Fagfolk fraråder generelt at have ørepropper i hele dagen, fordi hverdagslyde så kan blive sværere at rumme. Stop, hvis de giver smerter eller kløe.
Aftener derhjemme og fælles soveværelser rejser deres egne spørgsmål, som vi tager i vores guide til misofoni og søvn, bl.a. hvordan en partners vejrtrækning passer ind i en rolig sengetidsrutine.
Misofoni har ingen kode, men det beskrives af Høreforeningen og undersøges af forskere, så du behøver ikke et navn for at bede om hjælp. Fylder lyde på dit arbejde, i dine relationer eller i din hvile, så book en tid hos din læge, tag dine noter med, og spørg, hvilken vej der passer, hvor du bor.
Mærker du smerter ved lyde eller en ændring i din hørelse, så kontakt din læge hurtigt.
- Ørepropper som eksperter stoler på: DJ’er, musikere, hørespecialister og læger - 8 oktober 2026
- Høreværn og ørepropper: ekspertens vurdering fra Nova Acoustics - 8 oktober 2026
- SoAlive Music Conference: Beskyt ørerne bag Balkans musikscene - 7 oktober 2026